![]() |
Erik Ribsskog <eribsskog@gmail.com> |
(no subject)
|
Erik Ribsskog <eribsskog@gmail.com> |
Wed, Jul 8, 2009 at 10:39 AM | |
|
To: Lorna Murphy <LornaMurphy@tjthomas.co.uk> | ||
| ||
![]() |
Erik Ribsskog <eribsskog@gmail.com> |
(no subject)
|
Erik Ribsskog <eribsskog@gmail.com> |
Wed, Jul 8, 2009 at 10:39 AM | |
|
To: Lorna Murphy <LornaMurphy@tjthomas.co.uk> | ||
| ||
PS.
Vil dette si at det er en krig mot Benjamin-stammen, dvs. de blonde(?)
Hvordan er det at dette henger sammen?
Det kan man lure på.
Med vennlig hilsen
Erik Ribsskog
PS 2.
Her ser vi at noen på Island, også søker om Benjamin-stammen:
PS 3.
De på Island søker på ‘Benjamin shall raven as a wolf iceland’.
Og det første, ‘Benjamin shall raven as a wolf’, det er noe fra bibelen, fra det gamle testamentet, eller noe, om folkestammen Benjamin da.
Og det at de søker på ‘iceland’ og, det kan kanskje tolkes som at de tror at etterkommere av Benjamin-stammen, holder til på Island da.
Og hvor kom folka på Island fra?
Jo, de kom jo mye fra Norge da, og også fra Irland f.eks.
Så om folk fra Benjamin-stammen, først dro til Norge da, og så videre til Island, under vikingtiden.
Kan det ha vært noe sånt som har skjedd?
Hvem vet.
Her vokste bestemor Ingeborg opp da, mens faren hennes drev et stort jernstøperi i Frederiksværk da, på Sjælland:
PS.
Her er mer om dette:
Palæet, Frederiksværk
Palæet hører med god grund til blandt de få fredede bygninger i Frederiksværk. Huset er opført omkring år 1800 og bygget i klassicistisk stil, der er karakteriseret ved både symmetri og regelmæssighed. Flere forhold peger i retning af, at arkitekten var Andreas Johannes Kirkerup (1749-1810). Han fik blandt andet i 1794 af Fideikommiset til opgave at ombygge Vinderød kirke og opføre generalmajor Classens gravkapel. Kirkerup var med andre ord engageret i byggeri på frederiksværkegnen i denne periode. Huset er bygget i klassicistisk stil og karakteriseret ved både symmetri og regelmæssighed.
Tschernings inspektørbolig
Efter J.F. Classens død i 1792, fik inspektøren ved Værket overdraget det fulde ansvar for den daglige drift. I 1794 blev Værket overdraget til Prins Carl af Hessen, efter Classens testamentariske ønske. Palæet blev opført som bolig for den fungerende inspektør, og bygningen er en både smuk og spatiøs. Vi må derfor formode, at kronen ønskede, at inspektøren ved det store militære etablissement skulle bo standsmæssigt. Den første, der kom til at bebo huset, var kaptajn ved artilleriet Eilert Peter Tscherning, som blevet udnævnt til inspektør i 1794. Han boede i Palæet sammen med sin familie. Her opvoksede også hans søn, den senere berømte krigsminister, Anton Friderich Tscherning. Tscherning fik sin afsked fra chefstillingen i 1830 og blev efterfulgt af Carl Gunder Dahlberg, en kun 30 år gammel premiereløjtnant. Dahlberg ledede Værket med fast hånd, indtil det blev endeligt afhændet i 1858.
Anker Heegaards domicil
I 1856 solgte staten metal- og jernstøberiet i Frederiksværk, og Palæet blev nogle år efter overtaget af isenkræmmer og jernstøber, Steffen Peter Anker Heegaard. I 1884 overtog sønnerne Louis og Mathias Heegaard ledelsen af virksomheden indtil deres død i henholdsvis 1910 og 1914. Herefter førtes virksomheden videre af Louis Heegaards hustru, Caroline sammen med kompagnonen, Bjørn Stephensen. Heegaardfamilien ejede huset frem til 1930, hvor ejendommen blev solgt til De Forenede Jernstøberier.
De Forenede Jernstøberier
I 1927 fusionerede Heegaards fabrikker med De Forenede Jernstøberier, som under dette firmanavn brugte Palæet til administration frem til DFJs første store krise i 1960erne. I 1963 afhændedes hus og grund til De Forenede Brugsforeninger. Palæet blev dog hurtigt efter købt af staten, der fra 1964 anvendte det som rets- og politibygning. Ved politireformen i 2007 blev huset rømmet og solgt. I dag ejes Palæet af Halsnæs Kommune.
http://www.flickr.com/photos/indmus/3384923242/
Her står det at Louis Heegaard, døde i 1910.
Men bestemor ble vel født, rundt 1915(?)
Så det må ha vært en Heegaard, som jeg har hoppet over her.
Hm.
Men det som skjedde, sa bestemor, på telefonen ifjor, var at hennes far, ikke var jovial, ovenfor en svoger, og de flyttet til Tyrol.
For der var det billig å bo, visstnok.
Det kan ha vært rundt 1930 da, da dette huset på bildet, ble solgt.
Men jeg får prøve å finne mer om dette.
Med vennlig hilsen
Erik Ribsskog
PS 2.
Jeg tror at familien til bestemor, må ha fått mange penger, for det huset.
Så at de måtte flytte til Tyrol, fordi de ikke hadde råd til å bo i Danmark, det hørtes litt rart ut.
Så her har nok faren til bestemor Ingeborg, blitt lurt, hans forfar Anker Heegaards fabrikk, endte på en svigersønns hender osv.
Så han ville ikke bo i Danmark lengre, og flyttet til Tyskland.
Til Tyrol.
Til Hitler-Tysklands Tyrol, var det kanskje på begynnelsen av 30-tallet(?)
Så har han fått sjansen til å ta hevn da.
Han ble agent for to store tyske firma, sa bestemor, på telefon ifjor.
Så flyttet de til en stor leilighet, i København, hvor en dame spilte på piano, mens de spiste måltidene.
Så sånn var det.
Så har de kanskje forgiftet han Didrik Gjedde Nyholm, som var på min bestemors mors side.
Og kanskje også han Anders Gjedde Nyholm, som var min mormors morfar.
Han første var han som skulle dømme, mellom Danmark og Norge, i Haag, om Grønland.
Og han andre var en dansk øverskommanderende general, som gikk av på begynnelsen av 30-tallet.
Og bestemor Ingeborg, har vist meg et leksikon, hvor det stod om generalen som overtok.
(Mener jeg det må ha vært.
Dette var en general som kom med det som het ‘generalenes forslag’, til militærbudsjett.
Jeg får prøve å finne ut mer om dette).
At han ikke var flink nok, til å mase på politikerne, i Danmark, for å demme opp mot Hitler-Tyskland.
Vi så jo hva som skjedde, i 1940, Hitler tok jo over Danmark, uten mye motstand.
Hadde det gått annerledes, hvis min tippoldefar, Anders Gjedde Nyholm, hadde fått vært øverstkommanderende general, i Danmark, lengre enn til rundt 1932?
Det kan man lure på.
Så dette burde undersøkes, om min mormors far var spion for Tyskland, og hva som foregikk.
Så sånn er nok det.
PS 3.
Bestemor Ingeborg, var nok forresten sin fars datter.
Jeg nevnte, på telefon, ifjor, bare såvidt, noe om hennes far.
Og da bare brøt hun ut, kraftfullt, ‘min far!’.
Som om at jeg ikke engang var verdig, til å nevne, eller prate om, hennes far.
Noe sånt.
Anker Heegaard
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anker Heegaard (1815-1893)
Steffen Peder Anker Heegaard [1](29. juli 1815 i København – 19. december 1893) var en dansk fabrikant, jernstøber, etatsråd og legatstifter.
Han var søn af isenkræmmer Mathias Anker Heegaard (1776-1837). Moderen var Henrikke Baggine født Hornemann. Den 14. september 1844 ægtede han Louise Christine Feilberg (født den 11. december 1821), datter af justitsråd, kontorchef i Nationalbanken Henning Frederik Feilberg (økonom) og Louise Christine født Brummer.
Ved faderens død i 1837 overtog Anker Heegaard sammen med sin ældre bror, Christian August Heegaard, isenkræmmerforretningen samt det jernstøberi, som faderen i 1828 havde etableret på demarkationslinjen uden for Københavns søer, hvor Blågårds Plads ligger i dag. Brødrene udvidede virksomheden til også at omfatte messingdekorationer til ovne og andre produkter.
Anker Heegaard købte i 1847 broderens part og fabrikken skiftede navn fra M.A. Heegaard Sønner til Anker Heegaard jernstøberi.
1857 købte Anker Heegaard Statens Støberier og Maskinfabrikker i Frederiksværk og blev dermed en af landets største industriherrer. Samme år overtog han et lerbrænderi i Blågårdsgade, der væsentligt tilvirkede saltglaserede rør. I Frederiksværk viste hans driftighed sig ved, at han fik installeret en dampmaskine som supplement til den ustabile vandkraft. Endvidere tog Heegaard initiativ til anlægge en havn i Frederiksværk. Den stod klar til indvielse i 1866 og indtjente sig ved udskibning af virksomhedens produkter til hovedkontoret og lagerbygningen i Havnegade i København.
På Den nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872 kunne Heegaard optræde som stor udstiller. Han udstillede dampmaskiner, industri- og landbrugsmaskiner samt en betydelig række støbte husholdningsgenstande, blandt andet emaljerede gryder. Støberiet var leverandør til bl.a. støbejernsgitteret, som endnu i dag omgiver Ørstedsparken i København. Fabrikken leverede også jernrammer til Hornung & Møllers pianoer og flygler.
Heegaard var bestyrelsesmedlem i Frihandelsforeningen og var i en årrække formand for Industriforeningen.
Heegaards sociale og poltiske engagement fik et samlet udtryk, da han 1866-1885 var medlem bestyrelsen i Arbejderforeningen af 1860. Her deltog han i bestræbelserne for at skaffe foreningen en egen bygning, hvad der lykkedes i 1875.
1868-1885 var han medlem af Københavns Borgerrepræsentation.
1881 var han en af stifterne af Dansk Sparemærkekasse.
1883 blev Heegaard udnævnt til etatsråd.
I 1884 overdrog han hele sit firma, fabrikkerne på Blågård og Frederiksværk, til sønnerne, L.C. Heegaard (født 1845) og svigersønnen H.F.C.M Stephensen (født 1855).
Hans sociale engagement kom også til udtryk gennem en række legater, der blev stiftet på grundlag af en del af hans formue.
[redigér]Virke i Industriforeningen
Heegaard begyndte sin karriere som offentlig person ved at være medindbyder til og bestyrelsesmedlem i den af 1862 stiftede Frihandelsforening. Her var hans kun aktiv i kort tid, ja han stillede sig senere nærmest imod denne forenings program.
Af større betydning var hans kraftige optræden 1865 da det blev foreslået at afholde en dansk industriudstilling 1866 i København som modtræk til en nordisk udstilling, der var berammet i Stockholm til samme periode. Hans modargumenter vandt gehør i Industriforeningen ved samme generalforsamling, som valgte ham, med et par andre af sagens talsmænd, til medlemmer af foreningens repræsentantskab.
Stockholms-udstillingen sejrede, men netop derfor blev det nu Industriforeningens sag at gennemføre en nordisk udstilling i København. Det blev gennemført i 1872, hvor Heegaard var blevet foreningens formand året før.
Under hans formandsskab tog foreningen initiativ til Det tekniske Selskabs Skole, som startede sin virksomhed 1876.
Hermed betragtede Heegaard sin virksomhed i Industriforeningen for afsluttet, og han fratrådte som formand samme år for at lade andre løse opgaven, at flytte Industriforeningens fra Holmens Kanal til udstillingsbygningen på Vesterbrogade, hvor det siden blev totalt ombygget til Industriens Hus.
Anker Heegaards Gade i København er opkaldt efter ham.
PS.
Som man kan se, så var nok tanta mi, Ellen Savoldelli f. Ribsskog, hun var nok det man kan kalle en ‘urokråke’, i Ribsskog-familien.
Jeg og søstra mi, var nede hos dem, i Aesch, ved Basel, i Sveits, på besøk, sommeren 1987.
Og da hadde Ellen en hund kalt Moses, som jeg pleide å gå tur med, langs elven i Aesch.
Jeg lurer på om den hunden var oppkalt etter Moses Hess, sionismens stamfar?
Han sa jo det, at hele historien, egentlig bare hadde vært en kamp, mellom jødene, og arierne.
Og Ellen, har jo blondt hår, men hun var sammen med en med mørkt hår, Reto Savoldelli.
Som bodde på en slags herregård.
Hvor jeg og Pia var med en dag.
Rahel dro i snora, på bussen, for tidlig, så Reto måtte hente oss, ti minutter å kjøre fra der han bodde, med flere norske og engelske koner vel.
Jeg og Pia, fikk ikke mat.
På veien tilbake til Ellen, så satt det en transvestitt, foran, med blondt hår, som Pia lot som at hun ikke så.
Kan det ha vært noe greier, for å mobbe meg, fordi jeg hadde ganske langt lyst hår, har jeg lurt på.
Hvorfor fikk vi ikke mat?
Hvorfor fikk vi ikke komme inn i bygget?
Dette var merksnodig.
Men men.
Noe annet rart den sommeren, var at jeg ikke fikk lov å drikke cola der.
Jeg kjøpte cola og annet, i den lokale matbutikken i Aesch.
Men det fikk jeg ikke lov til av Ellen, som sa at hun måtte betale, hvis jeg skulle drikke cola.
Så kunne vi ikke drikke vannet der.
Jeg og søstra mi, og kusina vår, Rahel, ble plassert sånn at vi bodde på loftet der.
Alle tre, måtte sove på noen madrasser, på loftet.
Så jeg fikk altså ikke eget rom, selv om jeg var gutt.
Så det var litt hippie-aktig vel.
Men men.
Først fikk vi ‘flatt’ vann, altså vann uten kullsyre.
I 3-4 dager.
Det var varmt, vi fikk ca. en stor flaske hver dag.
Som vi ikke var vant med fra Norge, hvor vi drakk vann fra springen.
Så byttet Ellen, så vi fikk vann fra flasker som hadde kullsyre i vannet.
Så det var vel litt rart.
Men da våkna vi opp da sikkert.
For det hjelper enn vel å våkne opp.
Så at hun ville at jeg og søstra mi, og kusina vår, skulle våkne opp, som bodde sammen på loftet.
Det var vel litt rart?
Det var sommeren jeg fylte 17.
Søstra mi, var Madonna-fan, og fylte 16, seinere det året.
Hun røyka, og jeg syntes at jeg også måtte prøve, for at ikke søstra mi skulle virke mer voksen.
Søstra mi bodde i Haldis-huset, så jeg kjente ikke søstra mi så bra, egentlig, på den her tida.
Søstra mi lot også Rahel røyke.
Rahel, er like gammel som Axel ca.
Så Rahel var vel da født i 1978.
Så hun var bare ni år.
Så søstra mi er ikke helt god.
Men jeg kunne nesten ikke gå mellom søstra mi og kusina mi, syntes jeg, siden de var jenter.
Så var de nærmere hverandre.
Så sånn var det.
Så jeg tror sånne gamle ‘hippie’-rever, som tante Ellen, de har en god del sånne hippie-triks, under ermet.
F.eks. så fortalte Ellen, om at hun kjøpte fuglefrø, i Sveits.
Så kunne man plukke ut et slag frø, og plante disse, så ble det en slags mild marijuana.
Og dette pleide hun å sende i posten, til venner i Danmark, og skrev ‘urtete’, på pakken, så kom det frem uten problemer.
Så hvilke andre ‘hippie-triks’, kjente tante Ellen?
Hund ved navn Moses, ikke lov å kjøpe cola, dyrke marijuana i hagen, og sende det til andre land.
Hm.
Nei, her var det nok for mye.
Så sånn var nok det.
Med vennlig hilsen
Erik Ribsskog
http://www.antiqbook.com/boox/mainst/AUTOGRAPHS-3652.shtml
PS.
Her kan man se, at min tippoldefars bror, han var dansk, men han var ikke motstander av Norge, tror jeg.
Han var begeistret for Ibsen, kan man se her.
Så han hadde kanskje dømt for Norge, sånn at Grønland ble norsk.
Men, han døde, en eller to dager før rettsaken mellom Danmark og Norge, skulle dømmes i Haag.
Noe sånt.
Så ble det istedet en annen dansk dommer som skulle være med å dømme.
Og vi vet jo hvordan det endte.
Kan noen ha drept han her Didrik Gjedde Nyholm?
Noen i Danmark som ville at Danmark skulle beholde Grønland?
Var det derfor bestemor Ingeborg måtte flytte til Norge?
Dette er ihvertfall et mysterium, vil jeg nesten si.
Var det ikke litt rart at dommer Gjedde Nyholm, min tippoldefars bror, skulle dø, dagen før en av verdens viktigste rettsaker omtrent?
Ihvertfall en av de mest kjente og viktigste rettsaker i Nord-Europa og Norden vel.
Så min danske familie, de har også hatt innvirkning på Norges historie, kan man se her.
Og også min tippoldefar, Anders Gjedde Nyholm, for han var øverstkommanderende, for alle danske stridstyrker, på begynnelsen av 30-tallet.
Det var min nylig avdøde mormor, fra Nevlunghavn, Ingeborg Ribsskogs, morfar vel.
Jeg har hatt masse dokumenter, etter min tippoldefar, Anders Gjedde Nyholm, og hans bror Didrik Gjedde Nyholm, som var internasjonal dommer i Egypt og Haag.
Men bestemor Ingeborg, hun skulle plutselig ha tilbake alle de bildene av general Gjedde Nyholm og danskekongen osv., og alle brevene fra dommer Gjedde Nyholm, hvor han nok skrev om Egypt og Haag og slikt.
Så hvor de har blitt av nå, det vet jeg ikke.
Men de var mine, i noen år, på slutten av 80- og begynnelsen av 90-tallet.
Så sånn var det.
Med vennlig hilsen
Erik Ribsskog
![]() |
Erik Ribsskog <eribsskog@gmail.com> |
(no subject)
|
Erik Ribsskog <eribsskog@gmail.com> |
Tue, Jul 7, 2009 at 4:33 PM | |
|
To: Lorna Murphy <LornaMurphy@tjthomas.co.uk> | ||
| ||