PS.
Her kan man se mer om dette:
PS 2.
Thisted Museum, har også publisert den boken ovenfor ‘Historisk Årbog fra Thy og Mors fra 1970’, var det vel den boken het.
Og jeg linker litt til de nå, og da kan man se, at Maren Gjedde, var datteren, til han Anders Christensen Gjedde, som var bondesønn og ikke fra gammel adel, dessverre, som bestemor Ingeborg løy om, som den slemme bestemoren hun var, må man vel dessverre si:
Disse fæstebreve er alle fra ”gamle” Gjeddes tid. Dvs.
Anders Christensen Gjedde f. i Handest ved Hobro 13.
februar 1774, bondesøn. Han svang sig op som forpagter
og kunne i 1804, 28 år gl. købe Glomstrup, gift 1808 med
Ane Marie Galtrup, datter af godsejer til Højriis Didrik
Galtrup. Han anlagde plantagen 1811 og opfordrede
fæsterne til at plante ved gårdene.
1812 overtog han også Højriis. Blev landvæsens- og
tiendekommissær, dvs, en slags dommer i tvivlsspørgsmål,
og havde med både det ene og det andet at gøre. Kun 62 år
gl. døde Anders C. Gjedde.
Matr. nr. 1: Fæstebrev til gdr. Søren Jensen Brun 1836 27/8.
Matr. nr. 7: Fæstebrev til gdr. Bertel Hansen 19837 5/4.
Matr. nr. 3: Fæstebrev til Esper S. Damgaard 1838 21/7.
Matr. nr. 1: Fæstebrev til gdr. Mads Pedersen Brunhøj 1838 1/7.
Matr. nr. 5: Fæstebrev til gdr. Niels Kankelborg 1841 26/6.
Matr. nr. 15: Fæstebrev til husm. Chr. Jensen Skytte 1846 12/9.
Matr. nr. 8: Fæsytebrev til gdr. Niels Chr. Josephsen 1850 20/9.
Matr. nr. 8: Fæstebrev til gdr. Christen Boll 1851 17/10.
Matr. nr. 2: Fæstebrev tilgdr. Søren J. Horsager 1852 17/12.
Matr. nr. 1: Fæstebrev til gdr. Peder Jensen 1855 29/1.
Matr, nr. 11: Fæstebrev til husm. Niels Chr. Purup 1857 29/1.
Matr. nr. 6: Fæstebrev tilgdr. Lars Christensen 1860 24/12.
Matr. nr. 4: Fæstebrev til gdr. Niels Svenningsen 1861 15/12.
Ovenstående række fæstebreve er fra Didrik Galtrup
Gjeddes tid. D. G. Gjedde er født på Glomstrup den 10.
juni 1810. Han var ved faderens (dvs. Anders Christensen Gjedde, bondesønnen, johncons-bloggs kommentar) død 26 år og stod nu for
den helt store bedrift på over 200 td. htk., altså en
”komplet” herregård, ja egentlig to godser: Glomstrup og
Højriis, idet hans eneste søster Maren Gjedde (Dette var min mormors oldemor, som man kan se ovenfor, i min mormors brev fra 2005, var vel året. johncons-blogg kommentar), døde 1837.
Les i linken ovenfor, hvis det er noen som ikke tror meg.
Man kan jo også se det, at bestemor Ingeborg, nevner den samme herregården, (eller slottet), Højris, som også nevnes, i den danske boken, i forbindelse med bondesønnen Anders Christensen Gjedde, og datteren Maren Gjedde.
Så sånn var det, dessverre for bestemor Ingeborgs troverdighet, beklageligvis.
Så jeg får unnskylde denne min løgnaktige danske mormor, (som sikkert var tysk Illuminati-spion), ovenfor andre nordmenn.
Beklager dette!
Mvh.
Erik Ribsskog
PS 3.
Her er også hele det brevet, som bestemor Ingeborg sendte.
(Et av mange, som hun sendte, i 2005, da jeg bodde i Walton.
Enda hun sjelden sendte mer enn et postkort, vanligvis, da jeg bodde i Norge, litt for sent, vanligvis, når jeg hadde bursdag.
Men siden hun sendte så mange brev, som jeg hadde liggende her, så bare scannet jeg noe av det, og da scannet jeg det brevet og et fotografi da, av meg og morfaren min, Johannes Ribsskog, fra da jeg var sånn 12-13 år vel.
Da scannet jeg de samtidig, for å spare litt tid, for jeg trodde ikke det her var noe viktig.
For bestemor Ingeborg, hun var jo også sånn, at min onkel Martin, sa at hun var litt ‘skrullete’, så jeg tok henne nok aldri helt på alvor, må jeg nok innrømme.
Hun bodde jo i Norge, i over 60 år vel, uten å lære norsk.
Hun pratet jo fortsatt dansk, hele livet, enda hun bodde i Norge, siden like etter krigen.
Og hun var ofte veldig sånn spesiell og merkelig, så om hun ikke var skrullete, som onkel Martin sa, så var hun ihvertfall veldig spesiell, og jeg hadde vanskeligheter, for å ta henne alvorlig, skal jeg være ærlig, for hun sa ofte mye som var litt utenfor sammenhengen og litt merkelig da.
Men men.
Bare noe jeg kom på).
Her er hele det brevet, som denne bloggposten er om da:
