Stikkord: Anker Heegaard
-
Dette var en fabrikk som tipp-tipp-oldefaren min startet og som var like kjent som Kongsberg Våpenfabrikk. Til oldefaren min gikk konkurs på 30-tallet
PS.
Her kan man se at min mormor het Heegaard til pikenavn:
PS 2.
Hun sa på telefonen ifjor, at hennes far ikke var jovial ovenfor en svoger, og derfor mistet fabrikken på 30-tallet.
Det kan kanskje ha vært pga. noen økonomiske problemer antagelig også, vil jeg gjette.
Siden det var på 1930-tallet, mener jeg, når det var nedgangstider og børskrakk.
Så det kan kanskje ha vært derfor at min danske mormor, ønsket å flytte til Norge.
Kanskje hun var litt flau, siden faren hennes mistet den kjente fabrikken?
Hvem vet.
At det kan ha vært en medvirkende årsak, som det heter.
Hvem vet.
Bare noe jeg tenkte på.
Vi får se hva som skjer.
Mvh.
Erik Ribsskog
PS 3.
Det var noen fra Fredrikstad som søkte om det her, forresten, (sånn at ikke noen tror at det var meg selv som søkte):
PS 4.
Man kan også se, at det hu Siri Rognli Olsen, (som jeg anmeldte for voldtekt, i 1990, på Abildsø, der jeg bodde det første året jeg bodde i Oslo, og ikke hadde sjangs til å få bort henne, siden hu satt seg oppå meg i vannsenga, og jeg var veldig tynn som ungdom, og hu var veldig brei/’dundre-aktig’).
Hu kalte seg Lasira, som nick på internett, husker jeg.
Og hvis man ser på det øverste bildet, fra StatCounter, så kan det se ut som at Lasira er en kro.
Hvem vet.
Men hun var altså en litt sånn rølpete dame, som det nok hadde vært smartest å holde seg unna vil jeg si.
En litt sånn ‘barka’ dame, som var litt som en kriminell, vil jeg si.
For hu dreiv også og gikk på sexklubber og sånn, og var litt sånn pervers og sånn, synes jeg.
Hu prata om noe som het orgasmekontroll osv., som gikk på å la mannen gå med sånn belte, kyskhetsbelte, så man ikke kunne onanere da, men bare få tilfredsstille seg, når herskerinnen ens, dvs. hun Siri Rognli Olsen da, ønsket det.
Så hun var litt sånn pervers, så noe sånt ville ikke jeg være med på, så jeg styrte mer og mer unna henne.
Det var bare litt sånn, som at i nøden så spiser fanden fluer, som de sier.
Siden jeg var veldig overarbeida, på den tida jeg traff henne igjen, rundt år 2001 vel, i Oslo, og ikke traff så mange andre damer på den tida, for jeg var ikke så mye ute på byen osv.
Så hu var nok ikke som en normal dame, men som en litt sånn dominant og seksuell avviker osv.
Omtrent sånn som en av de damene som han kameraten til Pondus sjekker opp hele tida, vil jeg si.
Litt den stilen der.
Så sånn er det.
Bare noe jeg kom på.
PS 5.
Her er mer om dette:
-
Jeg skrev om ‘de falske Gjeddene’ på Dagbladets kommentarsystem
Jeg hadde en dansk mormor, som døde i sommer, og hennes morfar, het Anders Gjedde Nyholm, og var øverstkommanderende general, i Danmark, i mellomkrigstiden.
Min mormor skrøt av Gjedde-navnet, (selv om hun het Ingeborg Ribsskog, eller Ingeborg Fog Gjedde Nyholm Heegaard Ribsskog, hvis man skal ta med mellomnavn hun kunne ha brukt, sin mors familie Gjedde Nyholm, sin mormors familie Fog, og sin fars familie Heegaard (etter industriherren Anker Heegaard, og Ribsskog, etter hennes norske ektemann, (min morfar), Johannes Ribsskog, fra Rælingen.
Men bestemor Ingeborg, fortalte meg på telefon og i brev, at Gjedde-slekten var en gammel dansk adelsfamilie.
Men nå leser jeg på nettet nå, og det er en slekt fra Kurland, i dagens Latvia/Litauen.
Og den gamle danske adelsslekten, etter Ove Gjedde, skal være utdødd.
Så den kjente generalen, Anders Gjedde Nyholm, fra Danmark, han er fra en familie, som skrøyt på seg, å være dansk adel, (etter Ove Gjedde, som koloniserte Trankebar, i India, for Danmark-Norge), men de er ikke dansk adel, i det hele tatt.
Og han generalen, (min tippoldefar hehe), han rustet ikke opp mot tyskerne.
Og det fikk de danske øverskommanderende generalene, kjeft for, etter krigen, at de ikke gjorde.
Jeg leste et leksikon min mormor viste meg, og der stod det at generalene burde ha bedt politikerne om mer penger, for å ruste opp, men de lot bare alt skure.
Så en kar fra en familie som lyver på seg dansk adel, var sjef for alle Danmarks stridskrefter, på slutten av 1920-tallet, i en del år.
Min mormor bodde et år i Tyrol, med sin far, som tapte et stort jernverk i Fredriksværk, til en svoger, og så ble agent for to store tyske firma, og flyttet til København.
Så de bodde i Tyskland, mens deres far og morfar og svigerfar, var øverstkommanderende general, i Danmark, hvis jeg har forstått det riktig.
Like før nazi-tiden, eller mens nazi-tiden var, i Tyskland.
Og min søster, Pia Ribsskog, hun sa også det, at min mormor, hun sa alltid ‘doch’, et tysk ord, mente min søster.
Så man kan lure på om tyskerne hadde det danske forsvaret, i mellomkrigstiden.
Og, Norge herma etter Danmark, og rusta ikke opp, vel siden danskene ikke gjorde det, så dette kan ha hatt betydning i Norge også.
Jeg tror at hvis Danmark hadde rustet opp, i mellomkrigstiden, så hadde nok Norge fulgt etter.
Jeg bor i England, så jeg har ikke fått redet ut ordentlig om dette, men det virker klart for meg at det var sånn her det var, selv om mye av dette ikke står å lese i bøker osv.
Bare noe jeg kom på.
Mvh.
Erik Ribsskog
-
Jeg prøver å finne ut mer om ‘de falske Gjeddene’, så jeg sendte en e-post til Landsarkivet for Sønderjylland
Google Mail – Den lokalhistoriske konsulent
Erik Ribsskog
<eribsskog@gmail.com>
Den lokalhistoriske konsulent
Erik Ribsskog
<eribsskog@gmail.com>
Tue, Aug 25, 2009 at 7:37 PM
To:
mailbox@laa.sa.dk
Hei,jeg kjøpte en bok, som heter 'Historisk Årbog for Thy og Mors 1970', fra et antikvariat i Aalborg.Og der lå det en lapp, med reklame for 'Den lokalhistoriske konsulent', cand. mag. Viggo Petersen,i Åbenrå, eller Aabenrå.Men, finnes denne lokalhistoriske konsulent fremdeles, tror dere?Det jeg lurer på, er i forbindelse med min mormor, Ingeborg Ribsskog, som har bodd i Norge, sidenrett etter krigen.Hun er barnebarn av Anders Gjedde Nyholm, (den kjente mellomkrigsgeneralen), som var barnebarn igjen,av Anders Christensen Gjedde.I årboken jeg kjøpte, så står det følgende:'Disse fæstebreve er alle fra "gamle" Gjeddes tid. Dvs. Anders Christensen Gjedde f. i Handest ved Hobro13. februar 1774, bondesøn'.
Men min mormor, (som døde i sommer), hun har sagt til oss slektningene i Norge, at dette var den samme slekt,som Ove Gjedde, (den kjente admiral fra Skåne, som koloniserte Trankebar), var fra, og de andre kjente generaler.Min mormor sa at dette var en meget fin og gammel dansk adelsslekt.Men kan dette være den samme adelsslekt?Hvis Anders Christensen Gjedde, var bondesønn, så var de vel ikke adelige?Jeg fikk et sølv-ølkrus, fra min mormor, til min 34 års dag, i 2004, og det har stått på Højriis, på Mors, som AndersChristensen Gjedde, tok over, i 1812, etter å ha slått seg opp som forpakter, og kjøpt Glomstrup, og så giftet segmed Ane Marie Galtrup, datter av godseier til Højriis, Didrik Galtrup.Det sølvølkruset, var datert til 1700-tallet, og stammer vel kanskje fra Didrik Galtrup, eller Anders Christensen Gjedde,og man kunne se, (det kruset ligger i Oslo), at det var gravert inn 'Gedde', i det kruset.Men spørsmålet mitt er, det var vel en annen Gjedde/Gedde-slekt dette, enn den som den kjente Ove Gjedde var fra.Er det noe sted hvor man kan få vite dette sikkert tror dere?Dette kan vel også ha relevans, i forbindelse med 2. verdenskrig.For min mormor lyver om dette, så kan hun ha vært tysk spion.(De bodde et år i Tyrol, min mormors familie, på 30-tallet, (etter problemer med krangel med en svoger av hennes far,og hennes far, om jernstøperiet i Fredriksværk), som er etter Anker Heegaard, og Anders Gjedde Nyholm, som var hennesbestefedre).Kan Anders Gjedde Nyholm ha vært en tysk spion, som fikk status, og imponerte de andre i militæret, slik at han bleøverstkommanderende general, med hjelp av et falskt adelsnavn?På forhånd takk for hjelp med å finne ut av dette.Mvh.Erik Ribsskog
-
Han industriherren, Anker Heegaard, som var min mormors farfar eller om det var oldefar, han dreiv visst med dampmaskiner osv. (In Norwegian)
På danska afdelningen finnas utstälda, dels i
maskingalleriet af det stora expositionshuset, dels i annexerna 16
motorer, hvaraf 10 ångmaskiner, 5 lokomobiler och 1 lokomotiv.
Den af dessa maskiner som först tilldrager sig vår
uppmärksamhet är naturligen den af Anker Heegaard, Fredriksværk,
utstälda, hvilken håller alla de arbetande maskinerna i gång.
Dess styrka uppgifves i katalogen vara 25 hästkrafter, men
torde den utan öfverdrift kunna uppskattas till 30. Maskinen
är af den i Danmark mycket begagnade, kombinerade
hög- och lågtrycks-konstruktionen med tvenne liggande cylindrar och
kondensor. Ångtrycket var vid vårt besök 50 skålp. (3,845 K.gr.
per qv.c.), och kan lågtryckscylinderns volym uppskattas tiil 3
à 4 gänger högtryckscylinderns. Cylindrarne äro försedda med
ångmantlar. Konstruktionen synes till sina detaljer vara
omsorgsfullt utförd, men torde väl kunnat vara något mindre
komplicerad, en anmärkning hvilken, såsom redan i förra
häftet omnämndes, gäller om nästan alla de danska ångmaskinerna.
I öfrigt kan anmärkas att dess luftpump gör något oväsen, då
den går, en sak som dock möjligen kan bero på en
sättning i grunden. Arbetet är till alla delar särdeles godt och
bär vittne om att verkstadens goda rykte är väl förtjent, hvilket
omdöme äfven bestyrkes af öfriga från densamma utstälda föremål.
Dessa äro i maskingalleriet en mindre 3 hästkrafters horisontel
högtryckningsmaskin utan expansion, en mycket vacker, både
till form och material, pistonstång, med i hufvudet ingjuten s.
k. Babbits metall, samt en mängd gjutgods, vittnande om en
långt drifven skicklighet i gjutningskonsten, hvarpå vi såsom
exempel här endast anföra en fyrkantig kamin med genombrutna,
mycket fint outarbetade väggar och en stor infattad spegel på
framsidan. Ångmaskinen är såld till Sverige.Herr Anker Heegaards vertikala lokomobiler, af hvilka en
6 hästkrafters och en 3 hästkrafters äro utstälda i annexet
straxt bredvid ingången från Halmtorvet, äro för oss väl bekanta
sedan 1866 års utställning här i Stockholm. Dessa
lokomobiler äro mycket i bruk i Danmark, mera kanske än de
horisontela, hvilka såsom bekant hos oss äro de vanligaste. En
liggande på 8 hästkrafter är äfven exponerad från samma
verkstad. De äro alla solidt utförda samt hafva dessutom den
förtjensten att presentera så litet blanka ytor som möjligt, hvilket
för skötselns och varaktighetens skull vid sådana maskiner är
att sätta värde på.http://runeberg.org/tektid/1872/0281.html
PS.
Her fant jeg et bilde av han industriherren Anker Heegaard, som var min mormors farfar eller oldefar. (Jeg får sjekke opp det mer nøye seinere):
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Anker_Heegaard_f-1815.jpg
PS 2.
Heegaard-familien hadde en fabrikk i København, og også en i Frederiksværk.
Her er fabrikken i København.
(Dem tenkte kanskje ikke så mye på forurensing og sånn, på den tida):
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Anker_Heegaards_fabrikker_1890erne.jpg
PS 3.
Jeg husker da jeg var på språkreise, i Brighton, i 1988.
Så dro jeg tilbake, og bodde hos den vertsfamilien, i 1989, og også i 1990.
I 1988 og 1990, så var tremenningen min, Øystein med.
Og i 1990, så bodde en en dansk kar der da, fra København vel, som også var hos den her vertsfamilien.
Hudson-familien, i Shoreham-by-sea.
Og han danske ungdommen da, fra København, han ville ikke prate med meg omtrent, på dansk og norsk.
Han ville bare prate engelsk, når han prata med norske, og knapt nok det.
Så det her syntes jeg var litt spesielt, husker jeg.
Men jeg merka jo det, når jeg jobba for Bertelsmann Arvato, på vegne av Microsoft, at mange dansker ikke forstår norsk.
(Og omvendt).
Så han var nok ikke aleine.
Så sånn var det.
PS 4.
Her har vi bestemor Ingeborgs farfar eller oldefar, Anker Heegaard, igjen, denne gang i form av en byste:
http://www.indmus.dk/udstilling/heegaardst.html
PS 5.
Det her må nok være bestemor Ingeborgs foreldre, (og også mine oldeforeldre da, faktisk), som jeg fant på et nettsted nå om Hagerup-familien, siden moren til bestemor Ingeborgs far, het Hagerup:
http://genealogy.hagerup.com/genealogy_base/fam/fam00353.html
PS 6.
At det er bestemor Ingeborgs foreldre, det kan man skjønne av tre ting:
– Faren heter Heegaard, og moren heter Nyholm.
– Årstallene stemmer.
– Min mor, Karen Ribsskog, var visst oppkalt etter bestemor Ingeborgs mor, min mors mormor, Karen Marie Nyholm.
Så sånn var det.
Og da kan man se det, at industriherren Anker Heegaard, det var bestemor Ingeborgs oldefar.
Siden bestemor Ingeborgs far, heter Hans Louis Anker Heegaard, og han hadde en far, står det, ved navn L.C. Heegard.
Og L.C. Heegaard, det var Anker Heegaard, (han på bysten), sin sønn.
Det leste jeg på Wikipedia, igår, var det vel.
Skal jeg se om jeg finner det.
PS 7.
Ja, det var bare å gå inn på det Hagerup-nettstedet, og trykke på linken, hvor det står Louis Carl Heegaard, så kommer det opp at faren hans var Anker Heegaard og hvem moren hans var, osv.
Så da skulle det være funnet ut av.
Ikke dårlig.
Det står veldig mye om bestemor Ingeborgs familie, på nettet, så det er sikkert mulig å sitte i dager og uker, og finne ut mer om det.
Det er sikkert mulig.
Vi får se hva som skjer.
PS 8.
Han er visst norsk, han som har det Hagerup-nettstedet.
Så jeg har en tipp-oldemor, som het Hagerup da.
Så det er kanskje i den slekta, hvor det er en dame som heter Inger Hagerup?
Er ikke det en kjent norsk forfatter, eller forfatterinne, eller hva man skal si, i våre dager.
Det kanskje det er mulig å finne ut mer om.
Vi får se.
PS 9.
Inger Hagerup, har visst oversatt ‘Fluenes Herre’, til norsk, en vel kanskje veldig tidsaktuell bok?
Og hun har også laget det diktet, som heter ‘Lille Persille’, som mora mi var så fan av, mener jeg å huske, på 70-tallet.
Så sånn var det.
http://no.wikipedia.org/wiki/Inger_Hagerup
PS 10.
Og hvis noen tror at dette bare er tull, at bestemor Ingeborg, er etterkommer av han kjente Anker Heegaard osv.
Så burde det vel være kjent, kom jeg på, at bestemor skrev leserinnlegg i Aftenposten og Tønsbergs Blad vel, med signaturen ‘Ankerita’.
For bestemor het egentlig Ingeborg Ankerita Ribsskog, født Heegaard da.
Så det Anker-navnet, det har også bestemor Ingeborg fått da, etter han Anker Heegaard, og som også mange av de andre i Heegaard-familien hadde som et av fornavnene.
Så sånn var det.
-
Her kan vi se, at min mormor, Ingeborg Ribsskogs, farfar, Anker Heegaard, (min tippoldefar), var ganske kjent i Danmark, som industriherre. (N)
Anker Heegaard
Fra Wikipedia, den frie encyklopædiAnker Heegaard (1815-1893)
Steffen Peder Anker Heegaard [1](29. juli 1815 i København – 19. december 1893) var en dansk fabrikant, jernstøber, etatsråd og legatstifter.
Han var søn af isenkræmmer Mathias Anker Heegaard (1776-1837). Moderen var Henrikke Baggine født Hornemann. Den 14. september 1844 ægtede han Louise Christine Feilberg (født den 11. december 1821), datter af justitsråd, kontorchef i Nationalbanken Henning Frederik Feilberg (økonom) og Louise Christine født Brummer.
Ved faderens død i 1837 overtog Anker Heegaard sammen med sin ældre bror, Christian August Heegaard, isenkræmmerforretningen samt det jernstøberi, som faderen i 1828 havde etableret på demarkationslinjen uden for Københavns søer, hvor Blågårds Plads ligger i dag. Brødrene udvidede virksomheden til også at omfatte messingdekorationer til ovne og andre produkter.
Anker Heegaard købte i 1847 broderens part og fabrikken skiftede navn fra M.A. Heegaard Sønner til Anker Heegaard jernstøberi.
1857 købte Anker Heegaard Statens Støberier og Maskinfabrikker i Frederiksværk og blev dermed en af landets største industriherrer. Samme år overtog han et lerbrænderi i Blågårdsgade, der væsentligt tilvirkede saltglaserede rør. I Frederiksværk viste hans driftighed sig ved, at han fik installeret en dampmaskine som supplement til den ustabile vandkraft. Endvidere tog Heegaard initiativ til anlægge en havn i Frederiksværk. Den stod klar til indvielse i 1866 og indtjente sig ved udskibning af virksomhedens produkter til hovedkontoret og lagerbygningen i Havnegade i København.
På Den nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872 kunne Heegaard optræde som stor udstiller. Han udstillede dampmaskiner, industri- og landbrugsmaskiner samt en betydelig række støbte husholdningsgenstande, blandt andet emaljerede gryder. Støberiet var leverandør til bl.a. støbejernsgitteret, som endnu i dag omgiver Ørstedsparken i København. Fabrikken leverede også jernrammer til Hornung & Møllers pianoer og flygler.
Heegaard var bestyrelsesmedlem i Frihandelsforeningen og var i en årrække formand for Industriforeningen.
Heegaards sociale og poltiske engagement fik et samlet udtryk, da han 1866-1885 var medlem bestyrelsen i Arbejderforeningen af 1860. Her deltog han i bestræbelserne for at skaffe foreningen en egen bygning, hvad der lykkedes i 1875.
1868-1885 var han medlem af Københavns Borgerrepræsentation.
1881 var han en af stifterne af Dansk Sparemærkekasse.
1883 blev Heegaard udnævnt til etatsråd.
I 1884 overdrog han hele sit firma, fabrikkerne på Blågård og Frederiksværk, til sønnerne, L.C. Heegaard (født 1845) og svigersønnen H.F.C.M Stephensen (født 1855).
Hans sociale engagement kom også til udtryk gennem en række legater, der blev stiftet på grundlag af en del af hans formue.
[redigér]Virke i IndustriforeningenHeegaard begyndte sin karriere som offentlig person ved at være medindbyder til og bestyrelsesmedlem i den af 1862 stiftede Frihandelsforening. Her var hans kun aktiv i kort tid, ja han stillede sig senere nærmest imod denne forenings program.
Af større betydning var hans kraftige optræden 1865 da det blev foreslået at afholde en dansk industriudstilling 1866 i København som modtræk til en nordisk udstilling, der var berammet i Stockholm til samme periode. Hans modargumenter vandt gehør i Industriforeningen ved samme generalforsamling, som valgte ham, med et par andre af sagens talsmænd, til medlemmer af foreningens repræsentantskab.
Stockholms-udstillingen sejrede, men netop derfor blev det nu Industriforeningens sag at gennemføre en nordisk udstilling i København. Det blev gennemført i 1872, hvor Heegaard var blevet foreningens formand året før.
Under hans formandsskab tog foreningen initiativ til Det tekniske Selskabs Skole, som startede sin virksomhed 1876.
Hermed betragtede Heegaard sin virksomhed i Industriforeningen for afsluttet, og han fratrådte som formand samme år for at lade andre løse opgaven, at flytte Industriforeningens fra Holmens Kanal til udstillingsbygningen på Vesterbrogade, hvor det siden blev totalt ombygget til Industriens Hus.
Anker Heegaards Gade i København er opkaldt efter ham. -
Min mormors slekt, i Danmark, er så fin, at jeg kunne sittet oppe hele natta, og funnet fler navn. Min morfar hadde også ganske fin familie, i Norge
PS.
Som man kan se, så var nok tanta mi, Ellen Savoldelli f. Ribsskog, hun var nok det man kan kalle en ‘urokråke’, i Ribsskog-familien.
Jeg og søstra mi, var nede hos dem, i Aesch, ved Basel, i Sveits, på besøk, sommeren 1987.
Og da hadde Ellen en hund kalt Moses, som jeg pleide å gå tur med, langs elven i Aesch.
Jeg lurer på om den hunden var oppkalt etter Moses Hess, sionismens stamfar?
Han sa jo det, at hele historien, egentlig bare hadde vært en kamp, mellom jødene, og arierne.
Og Ellen, har jo blondt hår, men hun var sammen med en med mørkt hår, Reto Savoldelli.
Som bodde på en slags herregård.
Hvor jeg og Pia var med en dag.
Rahel dro i snora, på bussen, for tidlig, så Reto måtte hente oss, ti minutter å kjøre fra der han bodde, med flere norske og engelske koner vel.
Jeg og Pia, fikk ikke mat.
På veien tilbake til Ellen, så satt det en transvestitt, foran, med blondt hår, som Pia lot som at hun ikke så.
Kan det ha vært noe greier, for å mobbe meg, fordi jeg hadde ganske langt lyst hår, har jeg lurt på.
Hvorfor fikk vi ikke mat?
Hvorfor fikk vi ikke komme inn i bygget?
Dette var merksnodig.
Men men.
Noe annet rart den sommeren, var at jeg ikke fikk lov å drikke cola der.
Jeg kjøpte cola og annet, i den lokale matbutikken i Aesch.
Men det fikk jeg ikke lov til av Ellen, som sa at hun måtte betale, hvis jeg skulle drikke cola.
Så kunne vi ikke drikke vannet der.
Jeg og søstra mi, og kusina vår, Rahel, ble plassert sånn at vi bodde på loftet der.
Alle tre, måtte sove på noen madrasser, på loftet.
Så jeg fikk altså ikke eget rom, selv om jeg var gutt.
Så det var litt hippie-aktig vel.
Men men.
Først fikk vi ‘flatt’ vann, altså vann uten kullsyre.
I 3-4 dager.
Det var varmt, vi fikk ca. en stor flaske hver dag.
Som vi ikke var vant med fra Norge, hvor vi drakk vann fra springen.
Så byttet Ellen, så vi fikk vann fra flasker som hadde kullsyre i vannet.
Så det var vel litt rart.
Men da våkna vi opp da sikkert.
For det hjelper enn vel å våkne opp.
Så at hun ville at jeg og søstra mi, og kusina vår, skulle våkne opp, som bodde sammen på loftet.
Det var vel litt rart?
Det var sommeren jeg fylte 17.
Søstra mi, var Madonna-fan, og fylte 16, seinere det året.
Hun røyka, og jeg syntes at jeg også måtte prøve, for at ikke søstra mi skulle virke mer voksen.
Søstra mi bodde i Haldis-huset, så jeg kjente ikke søstra mi så bra, egentlig, på den her tida.
Søstra mi lot også Rahel røyke.
Rahel, er like gammel som Axel ca.
Så Rahel var vel da født i 1978.
Så hun var bare ni år.
Så søstra mi er ikke helt god.
Men jeg kunne nesten ikke gå mellom søstra mi og kusina mi, syntes jeg, siden de var jenter.
Så var de nærmere hverandre.
Så sånn var det.
Så jeg tror sånne gamle ‘hippie’-rever, som tante Ellen, de har en god del sånne hippie-triks, under ermet.
F.eks. så fortalte Ellen, om at hun kjøpte fuglefrø, i Sveits.
Så kunne man plukke ut et slag frø, og plante disse, så ble det en slags mild marijuana.
Og dette pleide hun å sende i posten, til venner i Danmark, og skrev ‘urtete’, på pakken, så kom det frem uten problemer.
Så hvilke andre ‘hippie-triks’, kjente tante Ellen?
Hund ved navn Moses, ikke lov å kjøpe cola, dyrke marijuana i hagen, og sende det til andre land.
Hm.
Nei, her var det nok for mye.
Så sånn var nok det.
Med vennlig hilsen
Erik Ribsskog
-
Nå har jeg laget familietre her, så kan politiet f.eks. se at det er ganske fine familier de driver å tuller med når de ikke gir meg rettighetene mine
PS.
Ikke at det med familiebakgrunn skal ha noe å si for ens rettigheter da selvfølgelig.
Men politiet er kanskje betatt av New World Order-kultusen, som råder i Norge for tiden, virker det som.
Med nesegrus beundring av personer som Rimi-Hagen og Røkke og Ari Behn osv.
Så da kanskje det bare er den nye eliten, som får rettighetene sine.
Jeg får ihvertfall ikke rettighetene mine, og ingen personer i disse familiene, i slektstreet mitt, gir meg noe hjelp, selv om jeg publiserer om dette, på en blogg, som har flere tusen lesere i uka.
Så sånn er det.
Med vennlig hilsen
Erik Ribsskog
-
Bestefar Johannes var sosialist på grensen til å være kommunist, sa bestemor Ingeborgs brødre fra København, etter krigen sikkert. (In Norwegian)
Jeg søkte på det nettstedet jeg satt opp nå, på
http://johncons.angelfire.com/soek.html
Og da, så fant jeg det jeg leita etter, for jeg mente at jeg hadde prata med bestemor Ingeborg, om bestefar Johannes var kommunist, på telefon her fra Liverpool, ifjor.
Og nå fant jeg det med en gang, med det søket som var på det gamle www.johncons.com nettstedet da:
Men jeg huska, at fattern hadde sagt en gang, at bestefar Johannes var kommunist.
Så jeg spurte om det.
Og da sa bestemuttern, at brødrene hennes, fra Danmark, Anker og Louis, som er fra fin familie, dem og da.
Dem hadde sagt, at Johannes var sosialist, på grensen til å være kommunist da.
(Dette var fra en telefonsamtale med bestemor Ingeborg, fra i slutten av april, ifjor, så altså for et snaut år siden).
https://johncons-blogg.net/2008_04_26_archive.html
Altså, jeg mener.
De København-brødrene til bestemor Ingeborg.
Anker og Louis, tror jeg.
De var ganske snobbete altså.
Anker og Louis Heegaard, het vel de.
Jeg tror begge er døde.
Men men.
Så om de sier at bestefar Johannes var på grensen til å være kommunist, så kan det være at man må ta det med en liten klype salt, siden disse København-herrene, mine grandonkler vel.
De har vokst opp i et hjem i København, hvor en pike spilte piano, til måltidene, sa min mormor på telefon, ifjor, for noen måneder siden.
Og faren deres, han hadde noen agenturer, fra noen store tyske firma, sa bestemor.
Og de her hadde bodd minst et år i Tyrol.
For faren til bestemor, han ga opp et stort verksted han hadde i Fredriksverk, hvor de lagde gryter og også kanoner muligens og sånne ting.
For han kranglet med en svoger, og var ikke jovial, sa bestemor.
Så dro til Tyrol altså, i et års tid, så ble faren agent for to store tyske firma, sa bestemor, mener jeg å huske.
Så dro bestemor til Norge, på ferie da antagelig, etter krigen vel.
Moren var vel født på slutten av 40-tallet vel.
Jeg husker ikke helt sikkert.
Men men.
1947 kanskje.
Jeg burde ha huska det.
Men men.
Skal vi se.
Så det var litt rart, dette med Tyrol, synes jeg.
Men disse som man vel må kalle litt snobbete København-herrene, de kanskje syntes alt som var sosialdemokratisk var kommunistisk, for alt hva jeg vet.
Eller, det skal jeg vel ikke si noe om.
Jeg får bare si at bestemors brødre sa at bestefar Johannes var sosialistisk, på grensen til kommunistisk, ja vel.
Men alikevel sosialistisk.
Så at Gerhardsen & Co., sa at han var kommunist, som han amerikanske private etterforskeren i London, skrev i en e-post tidligere i dag (eller i går strengt tatt, siden det nå er etter midnatt).
Det stiller jeg meg litt undrende til.
Hvis to overklasse-herrer fra København, ikke sier han er kommunist.
Også skal Gerhardsen og Stoltenberg si at han er kommunist.
Det synes jeg høres rart ut.
Og jeg synes heller ikke bestefar virka som kommunist, utifra hvordan han oppførte seg osv.
Så jeg tar herrene Gerhardsen og Stoltenberg med en liten klype salt her.
Så får man se om det er mulig å finne ut noe mer etterhvert.
Vi får se.
Med vennlig hilsen
Erik Ribsskog
