Erik Ribsskog <eribsskog@gmail.com>
Klage/Fwd: Kvittering på dit Berlingske abonnement
Erik Ribsskog <eribsskog@gmail.com> 29. august 2024 kl. 14:57
Til: kundeservice@berlingske.dk
Kopi: PFU Pressens faglige utvalg <pfu@presse.no>, "Post (Medietilsynet)" <post@medietilsynet.no>, post@forbrukerombudet.no, post <post@finkn.no>, Sfovpost <sfovpost@statsforvalteren.no>, amnestyis <amnestyis@amnesty.org>, HRW UK <hrwuk@hrw.org>, Lisa Eian <eian@eianadvokat.no>, postmottak@sivilombudet.no, Akademikerforbundet <post@akademikerforbundet.no>, Politikk Høyre <politikk@hoyre.no>, report@phishing.gov.uk, Phso Enquiries <phso.enquiries@ombudsman.org.uk>, epost@nito.no, post@unio.no, post@hk.no, Post <post@forbrukerradet.no>, "inger.lise.blyverket" <inger.lise.blyverket@forbrukerradet.no>, redaktionen@rokokoposten.dk, stm@stm.dk, sekr@pressenaevnet.dk, mail@retshjaelpen.dk, postkasse@advokatsamfundet.dk, eu-dk@ec.europa.eu, Nordisk-rad <nordisk-rad@norden.org>
Hei,
jeg må klage på dette tullet deres.
Dere samarbeider visst med RokokoPosten.
Og de har skrevet noe tull, om min mors fetter Thomas Heegaard.
(Link:
https://rokokoposten.dk/2017/11/13/kunstig-intelligens-klar-erstatte-folketinget/).
Og dette tullet har visst dere i Berlingske re-publisert i deres avis fra 13. november 2017.
Jeg måtte lese på Wikipedia, for å forstå hva dette (RokokoPosten) var.
Og det var visst sånn, at den danske statsminister Mette Fredriksen har kalt RokokoPosten for: 'Åndssvakt'.
Og likevel så publiserer dere tull fra RokokoPosten i Berlingske.
Og jeg kan forestille meg, at andre nordmenn (og eskimoer osv.) som mer eller mindre tilfeldig leser, i Berlingske.
De vil muligens misforstå dette åndssvake tullet (og ikke forstå at det er snakk om fake news) og la seg bondefange av det.
For det var ikke så lett å se (fra layout-en osv.) at dette var tull.
Det er fortsatt mange folk, rundt omkring, som ikke har så mange års skolegang, og som kan la seg lure, av dette.
Og som man vet fra H. C. Andersen sine eventyr (det om en fjær som ble til fem høns) så er det sånn, at folk tisker mye.
Så at dere skrive noe sånt tull, om min mors fetter Thomas Heegaard, det må jeg klage på.
Det er også sånn, at det kan virke som, at dere (eller RokokoPosten da) hinter til min historie.
Jeg lagde et kryssord-program, på NHI, studieåret 1991/92.
Og det har jeg på en gammel floppy disk, i en lagerbod, hos City Self-Storage, i Oslo.
For jeg måtte rømme fra Norge i 2004 (etter å ha jobbet i mange år som butikksjef osv.).
For politiet i Norge virket åndssvake for meg.
Så derfor ville jeg heller ta opp noe som hadde skjedd i Oslo, fra utlandet.
Og derfor rømte jeg til England (ved å få meg en studieplass på University of Sunderland, høsten 2004).
Og så flyttet jeg tilbake til Norge i 2004, og da nekter City Self-Storage meg tilgang til min lagerbod, hvor mitt kryssord-algoritme-program ligger.
Og nå som jeg ikke jobber som butikksjef lenger, så kunne jeg prøvd å få noe ut av den oppfinnelsen (må jeg kalle det).
Men både City Self-Storage og Høyskolen Kristiania (som er NHI sin etterfølger) nekter å gå meg dette kryssord-programmet (som jeg hadde i en bod mens jeg jobbet som butikksjef, men jeg hadde ikke helt gitt opp å få noe ut av det likevel).
Og jeg har også drevet med irc-boter (for eksempel da jeg bodde i Liverpool sentrum, hvor jeg bodde fra 2006 til 2011).
Og jeg har også vært Jan Tore Sanner sin rådgiver i Unge Høyre (jeg hadde en slags komet-karriere der) i 1991.
(Noe Sanner/Høyre/Unge Høyre nekter å sende meg en attest for).
Så jeg lurer på hva dette tullet skal bety.
Det er også sånn at min danskfødte mormor var etterkommer av dansk adel/overklasse.
Og jeg har slektsforskning som hobby.
Så jeg tenkte at nå skal jeg finne mange artikler, om min tippoldefar Anders Gjedde Nyholm, som var dansk forsvarssjef, på 30-tallet.
(Og min mors moster Magna 'Meme' Adeler f. Nyholm var gift med Holger baron Adeler, som var Cort Adeler sin siste etterkommer i Norden.
Og min Anders Gjedde Nyholm (min tippoldefar) sine foreldre, var Maren Gjedde (som var vokst opp på et slott/herregård på Mors) og L. C. Nyholm (som kjøpte herregården Bangsbo i Frederikshavn, og som var forbilde for 'Lykke-Per'-roman-figuren visstnok.
Og min tippoldefar Anders Gjedde Nyholm sin storebror Didrik var visst den som kom med ideen om Folkedomstolen i Haag (verdensdomstolen som han kalte det) som han seinere ble medlem av, etter å ha vært dommer i Egypt (hvor han jobbet for britene) osv.
Og den kjente industriherren Anker Heegaard, var min tipptippoldefar.
For å si det sånn).
Men arkivet deres går bare tilbake til 2008.
Selv om deres avis startet på 1700-tallet.
Så det synes jeg at ble som noe lureri nesten.
Så dette må jeg klage på.
For det koster nærmere 400 NOK i måneden å abonnere på deres avis.
Så det synes jeg da, at ble som et slags ran nesten.
Så da vil jeg gjerne bruke den angre-retten (ifølge Forbrukeravtaleloven) som dere nevner, i deres mail.
Sånn at jeg kan få pengene tilbake, for dette tullet.
Og jeg vil også ha forklaring, på dette at dere tuller så fælt, med min mors fetter Thomas Heegaard.
Skjerpings!
Erik Ribsskog
PS.
Jeg sender også kopi-mail til det danske Pressenævnet (blant annet).
For hvordan kan dere samarbeide med den åndssvake RokokoPosten om å publisere tull om min mors fetter (mener de egentlig meg?) lurer jeg.
Jeg måtte forresten rømme fra lobotomi-trusler i Norge, i 2015 (etter å ha blitt utsatt for et mordforsøk på min mors lillebror Martin sin gård i Kvelde i 2005, blant annet, før jeg rømte til England for andre gang).
Og da var det også kjempe-åndssvakt.
Jeg rømte til København (via Frederikshavn).
Jeg fikk ikke dansk personnummer (av det internasjonale jobcenter i Gyldenløvesgade).
For jeg hadde bare med meg førerkort (og ikke pass).
Men det er noe som heter den nordiske passunion.
Så man trenger ikke egentlig å ha med pass, når man reiser fra Norge til Danmark.
Dette fortalte min mor meg, i forbindelse med en København-bil-ferie (vi reiste gjennom Sverige) på 70-tallet, husker jeg.
Så nå blader danske myndigheter EU-reglene med de reglene som gjelder for Norden.
Med det resultat at jeg måtte leve som flaskesamler i København i cirka tre måneder i 2015.
Og jeg måtte bo i en sovesal (nattcafe) hos Kirkens Korshær.
(Og jeg ble arrestert bare jeg satt foten hos den norske kirke i København.
Og plassert på en iskald varetekst-celle (antagerlig for fryse ihjel).
Før en danske lege ved navn Rasmus, mente at de ikke kunne høre på nordmennene (det må vel ha vært noen dumme bønder) om dette.
Men så snudde politiet i Danmark, etter å ha lovet meg en erstatning, så den første arrestasjonen var bare forbokstaven, og det har også skjedd en lignende åndssvakt (maktmisbrukt fra myndighetene osv.) i England og i Norge).
Så at Berlingske bidrar til å gjøre ting enda mer åndssvake/degenererte.
Det synes jeg ikke er noe bra.
Så jeg må klage på at dere samarbeider med disse skrullingene i RokokoPosten.
Skjerpings!
---------- Forwarded message ---------
Fra: <no-reply@berlingskemedia.dk>
Date: tor. 29. aug. 2024 kl. 05:54
Subject: Kvittering på dit Berlingske abonnement
To: <eribsskog@gmail.com>
Kundenummer: 8372499
Tak for din bestilling. Vi er glade for, at du har valgt at abonnere på Berlingske og vi har registreret denne ordre:
Abonnementstype: Berlingske - Digital Plus
Digital adgang: Hele ugen
Pris: 229 DKK
Betalingsfrekvens: Måned
Dit abonnement
Med dit abonnement har du adgang til alle artikler på berlingske.dk, oplæsning af artikler, rabat på arrangementer, adgang til vores apps samt e-avisen hele ugen. Du kan finde e-avis-appen der, hvor du henter dine apps, eller læse e-avisen på berlingske.dk. Du kan logge ind allerede nu. På berlingske.dk/mine-sider kan du læse mere om dine abonnementsvilkår. Abonnementet er fortløbende og kan altid opsiges til udløbet af den indeværende abonnementsperiode.
Fortrydelsesret
I henhold til forbrugeraftaleloven har du 14 dages fortrydelsesret. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor abonnementet begynder - dvs. den dag den digitale adgang starter. Ved alle typer abonnementer fratrækkes tilbagebetalingen det antal dage, som du har haft adgang til avisen - uanset om det er digital adgang eller levering af printavisen. For at gøre brug af fortrydelsesretten skal du inden 14 dage kontakte kundeservice på tlf. +45 33 75 36 36 eller sende en e-mail til kundeservice@berlingske.dk.
Venlig hilsen
Kundeservice
Berlingske Media
Pilestræde 34
DK-1147 København K
CVR-nr.: 29207313
Stikkord: Thomas Heegaard
-
Jeg sendte en e-post til Berlingske
-
Danskene har visst en slags tulleavis som heter RokokoPosten. Og disse gjør narr av min mors fetter Thomas Heegaard (kan det virke som). Fra Berlingske 13. november 2017
PS.
Mer om RokokoPosten:
https://no.wikipedia.org/wiki/RokokoPosten
PS 2.
Enda mer om dette:
PS 3.
Den samme artikkelen er også publisert i RokokoPosten sin nettavis (så det kan virke som at RokokoPosten og Berlingske har noe slags samarbeide):
https://rokokoposten.dk/2017/11/13/kunstig-intelligens-klar-erstatte-folketinget/
PS 4.
Politikeren Mette Frederiksen (som nå er statsminster) har kalt RokokoPosten for åndsvakt:
-
Mer fra Facebook
PS.
Her er mer om dette:
PS 2.
Enda mer om dette:
PS 3.
Og enda mer om dette:
PS 4.
Og enda enda mer om dette:
PS 5.
Og enda enda enda mer om dette:
PS 6.
Og enda enda enda enda mer om dette:
PS 7.
Og enda enda enda enda enda mer om dette:
-
Min mors danske fetter Steffen gikk visst på Rungsted Privatskole
https://skolehistorie.dk/716468.pdf
PS.
Lillebroren Thomas gikk visst også på samme skole:
https://skolehistorie.dk/716470.pdf
PS 2.
Hun ene klassekameraten til Thomas er visst baronesse:
https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I10412&tree=2
PS 3.
Jeg har forresten gått i samme klasse, som en folk sa om, at var baron (eller om det var greve).Dette var det året jeg var russ i Drammen.
(Skoleåret 1988/89).
Da gikk jeg datalinja (som utvekslingselev fra Sande videregående).
Og han adelsmannen (eller hva han var) gikk i markedsføringsdelen av klassen.
(Vi på datalinja var bare 10-20 elever (muligens på grunn av at Gjerde bare hadde en datasal).
Noe sånt).
Og han adelsmannen var fra Hemsedal (sa de andre i klassen) hvor han visst oppførte seg billig (sa noen) når turist-damer fra Oslo dukka opp.
(Noe sånt).
Så sånn var vel det.
Bare noe jeg tenkte på.
Mvh.Erik Ribsskog
PS 4.
I ‘Min Bok’ så begynte å forklare om, en gang som jeg møtte han greven (på Bragernes, i Drammen) etter skoletid (men jeg skrev meg litt bort):
https://johncons.net/minbok_jub3.pdf
PS 5.
Den gangen jeg møtte han greven, etter skoletid.
Da var det vel sånn.
At min lillesøster Pia sin venninne Cecilie Hyde.
(Jeg pleide noen ganger å møte Pia og/eller Cecilie, i Drammen sentrum, etter skolen.
For de var byvankere (selv om de gikk på Sande videregående).
For å si det sånn).Hu Cecilie Hyde, hu dro med Thomas Bille (som var i samme gjeng som henne, nemlig Depeche-gjengen) og meg.
Og så gikk vi bare, litt bort mot CC-senteret/Brakerøya.
Og så var det vel sånn, at han greven, stod og hang, på fortauet (noen kvartaler unna Gjerdes videregående).
(Det er mulig at han hadde bilen sin parkert der (og at det var noe feil med bilen).
Noe sånt).
Og da gikk jeg med solbriller (for jeg prøvde å liksom se like kul ut, som de i Depeche-gjengen, da).
(Noe sånt).
Og da sa han greven: ‘Nå så du kul ut’ (eller noe lignende) når jeg gikk forbi.
(Husker jeg).
Men han greven gikk som sagt, i markedsføringsdelen av klassen.
Og dette var tredje-året.
Så klassen var delt i cirka halvparten av timene.
Så det var ikke sånn, at jeg ble noe kjent med han greven, selv om vi gikk i samme klasse.
(Jeg hadde jo gått på Sande videregående, i første og andre klasse.
Så jeg hadde bare sett en av mine klassekamerater, før jeg begynte i denne klassen.
Og det var Monica Ødegaard fra Svelvik (som jeg gikk i klasse med, det andre året på økonomi-linja, på Sande videregående, året før)).
Men det var kanskje litt ‘russisk’ at Cecilie Hyde, Thomas Bille og meg, gikk gjennom Bragernes-gatene, på den måten.
For vi skulle vel egentlig ikke noe ‘borti der’.
(Sånn som jeg husker det).
Så dette var noe slags tull, fra Cecilie Hyde.
(Må man vel si).
Så sånn var vel det.
Bare noe jeg tenkte på.
Men men.PS 6.
Det er mulig at Cecilie Hyde og Thomas Bille ville ha jobb, på CC Storkjøp.
(Hvor jeg jobba 2-3 vakter i uka.
Dette skoleåret).
Og at de ville, at jeg skulle introdusere de, for butikksjef Karin Hansen der.
(Og at det var derfor, at de ville, at jeg skulle bli med dem, å gå i den retningen.For å si det sånn).
Men isåfall så var de veldig vage.
(Må jeg si).Og jeg hang ikke helt med på dette.
(Må jeg innrømme).
Så sånn var det.
Bare noe jeg tenkte på.
Men men.PS 7.
Det kan jo ha vært sånn.At han Hemsedal-greven, har prøvd å sjekke opp damer (på after-ski osv.) ved å si at han er greve.
Og så har dette kanskje vært en slags intern vits, blant hans klassekamerater osv., året før (eller noe).
(Noe sånt).
Så sånn er muligens det.
Bare noe jeg tenkte på.
Men men.
-
Min avdøde mors danske fetter Steffen Heegaard sin kone Pia Laub, har visst sluttet i sin toppjobb i forsikrings-bransjen, av så rare/vage grunner, at en avis har skrevet om det
PS.
Som jeg har blogget om tidligere (og skrevet om i ‘Min Bok 5’).
Så var min mors danske fettere Steffen og Thomas (med koner/barn, og også med sin mor Unse) i min mormors 85 års-dag, i Nevlunghavn, sommeren 2002.
Og da hadde jeg akkurat slutta, som Rimi-butikksjef.
Og så skulle jeg begynne, på min andre studietid (på HiO IU) noen uker seinere (høsten 2002).
Og dette forklarte jeg om, til Steffen og/eller Thomas (på stranda i Gurvika (et sted for hjerneskadde/utviklingshemmede) hvor min mormor av en eller annen grunn ville ha festen/sammenkomsten sin).
Så det kan kanskje ha vært sånn, at Steffen sin kone (som vel er Steffen sin andre kone) Pia Laub.
Ikke har fiksa det, at jeg bare slutta i min jobb som butikksjef.
Og så har hu bestemt seg for, at hu ikke være noe kjedeligere.
Og så har hu slutta i sin jobb, da.
(For å si det sånn).
Men nå var det jo sånn, at jeg gikk på NHI (fra høsten 1989).
Og det var ikke fordi at jeg hadde tenkt til å bli butikksjef.
Da hadde jeg nok gått på Varehandelens Høyskole, istedet.
(For å si det sånn).
Men prøv å forklar det til noen dansker (les: Molboer).
Så sånn er det.
Bare noe jeg tenkte på.
Mvh.
Erik RibsskogPS 2.
Steffen sin kone (Pia Laub).
Hu har visst også jobba, en del år, i Tryg.
(Ifølge artikkelen overfor).
Og Tryg har jeg en sak mot.
(Siden at min tidligere advokat Ida Valen Rukke, er forsikret der.
Og hu slutta i sin jobb, før hu ble ferdig med min sak (omsorgssvikt-sak mot min far/tidligere Svelvik kommune).For jeg fikk fem timer fri rettshjelp-støtte, av Fylkesmannen i Oslo og Akershus, mens jeg bodde i England (hvor jeg bodde fra 2004 til 2014) for å få ryddet opp, i denne saken.
Og Tryg tuller så mye de kan med meg.
Må jeg si).
Og hu Pia Laub, er visst forresten datter (står det i artikkelen overfor) av en danske, som var administrerende direktør, i et tredje forsikringsselskap (Baltica).
Så hu er ekspert på forsikring (som Steffen) vil jeg si.
Så litt dumt, at når man har forsikrings-folk i slekta.
Så vil ikke disse (av en eller annen grunn) hjelpe en, når man blir tulla med av et stort forsikringsselskap.(Nemlig Tryg).
Da trenger man ikke fiender, når man har sånne slektninger.
(Må man vel si).
Og det er forresten også sånn, at min yngre fetter Tommy (som er min fars yngre bror Håkon/Haakon sin sønn) har jobbet i mange år, i forskjellige forsikringsselskaper (i Norge/Fredrikstad).
Og han svarer heller ikke, når jeg prøver å kontakte han (på Facebook osv.) om den nevnte forsikrings-saken (med mer).
Så sånn er det.
Bare noe jeg tenkte på.
Med hilsen
Erik RibsskogPS 3.
Steffens første kone (Susanne Wisbech Jacobsen) døde visst av brystkreft (kan det virke som):
https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/2006-11-3-cncernyt-efterladte-har-brug-for-saerlig-hjaelp (bak betalingsmur)
PS 4.
Mer om min danske tremenning Anders Heegaard (Steffens sønn):
https://www.bt.dk/nyheder/efter-mors-doed-samler-ind-mod-brystkraeft
PS 5.
Her er mer om dette:
(Samme link som overfor)
-
Det er noen som varsler om Granli sinnsykehus
PS.Jeg mener å ha lest tidligere, at det ble strengere på Granli, etter at min mor slapp ut.
Ettersom at de da fikk noen nye avdelinger der, for tyngre pasienter.
(Noe sånt).
Så min mor hadde det antagelig greit der (hvis jeg skulle tippe).
Det var ihvertfall ikke sånn, at hu klagde noe til meg, på det som skjedde, mens hu var der.
(For å si det sånn).
Selv om jeg syntes, at det var vanskelig, å snakke med min mor, om sånt.En gang (i jule-ferien min, det første året på NHI, i januar 1990) på Borgheim (da hu klikka, og skulle omøblere leiligheten (med meg som slave) midt på natta).
Så spurte jeg henne, om når hu ble gal.
Og hu sa da, at en fetter i Danmark, hadde misbrukt henne (under oppveksten) sånn at hu ble gal.
(Noe sånt).
Men noe særlig lenger kom jeg ikke, når det gjaldt å snakke med min mor om sånt.
(For å si det sånn).
Så sånn er det.Bare noe jeg tenkte på.
Mvh.
Erik Ribsskog
-
Enda mer fra Facebook
PS.Her er mer om dette:
PS 2.Enda mer om dette:
Min mors danske fetter Thomas Heegaard (som tidligere var direktør i Disney) har visst kjøpt seg en vingård i Frankrike
https://www.berlingske.dk/bolig/danskerne-paa-vingaarden (bak betalingsmur)PS.Her er mer om dette:
‘Søndag d. 16. august 2009, kl. 03.00Marianne SommerNår Thomas Heegaard opholder sig i sit andet hjem i Frankrig, har han for vane hver morgen i sin bil at trille ad de snoede bjergveje ned til den lokale café.Her sætter han sig til rette og blader i den sydfranske lokalavis, Le Midi Libre, mens bartenderen rutinemæssigt serverer hans »café«.Sidste sommer, da der var festival i byen, sad han sammeb med sin kone, Marianne, og deres to børn, Julie og Mathias, til langbords med hele landsbyen, og her bød borgmesteren dem velkommen til byen.Når det danske par ikke blander sig med lokalbefolkningen, nyder de enten udsigten fra deres hus, som byder på vinmarker og små landsbyhuse, der ligger som perler rundt i det bakkede landskab, eller de er ude i naturen for at udforske området.Det er 100 procent fransk idyl. Og det var lige nøjagtigt sådan et liv, de drømte om, da de i sin tid begyndte at kigge efter bolig i Frankrig.»Vi har i flere år drømt om at finde et hus i Sydfrankrig, som vi kunne sætte i stand, men det var svært at finde et. På en fransk boligmesse i Danmark mødte vi imidlertid en fransk pige, der har specialiseret sig i at finde huse til folk. Og der gik kun 14 dage, fra vi fortalte hende, hvad vi søgte, til hun kontaktede os og fortalte, at der snart kom et hus til salg, som hun mente, vi ville kunne lide,« fortæller Marianne Heegaard.Huset var en gammel, forfalden vingård, som havde tilhørt samme familie gennem generationer. De omkring 260 kvadratmeter lå på en skråning omgivet af 552 vinstokke i den sydøstlige del af Frankrig.Parret kendte allerede området, da de gennem flere år havde lejet et istandsat byhus i nærheden. De blev begejstret ved tanken om at skulle bo i det smukke og varierede landskab og drog derfor straks af sted for at se på ejendommen.Da de ankom til vingården, stod solen højt på en blå himmel og termometeret på 25 grader. Parret havde på det tidspunkt ledt efter en fransk bolig i seks år, men ved synet af denne idyl kunne de begge mærke, at det nu var tid til at indstille boligjagten.»Til trods for, at ejendommen var i meget dårlig stand, og der hverken var vand eller elektricitet, kunne vi med det samme se de mange muligheder for at omdanne det til et moderne familiehus. Men vi var enige om, at det skulle ske med respekt for gårdens oprindelige atmosfære,« siger Marianne Heegaard.Inden parret satte deres underskrift på den franske slutseddel, fik de dog undersøgt, hvad det ville koste dem at sætte huset i stand, og om det var lovligt at bygge en tagterrasse og anlægge en swimmingpool. Især det sidste var afgørende for familien med børnene på ti og tretten år.For at få afklaret disse spørgsmål fandt de via ejendomsformidleren frem til en lokal arkitekt, som havde positive meldinger til parret med hensyn til tilladelserne. Og rent økonomisk lå det også inden for rammerne af, hvad de ville ofre på at forvandle ruinen til en brugbar bolig. Den franske arkitekt blev derfor hyret til at styre hele ombygningen.»Vi vil gerne integrere os med lokalbefolkningen, og derfor foretrak vi at hyre franskmænd til projektet frem for udlændinge,« siger Marianne Heegaard, der tidligere har boet i Frankrig og i modsætning til sin mand og børn taler sproget flydende.»At hyre lokale håndværkere, der arbejder sammen med en lokal arkitekt, mente vi var en fordel. Sandsynligheden for, at entreprenøren leverer et godt stykke arbejde er større, når der er mulighed for fremtidigt samarbejde med arkitekten. Og opstår der senere problemer, er det også nemmere at få dem løst, når håndværkerne befinder sig i nærheden.For eksempel har vi lige konstateret, at komfuret ikke virker. Da vi ringede til den lokale elektriker, lovede han allerede at rykke ud samme eftermiddag,« siger Thomas Heegaard, der indtil videre kun har lært sig franske gloser til husbehov og derfor endnu mest nøjes med at kigge billeder i de lokale aviser.Det danske par er i dag tilfreds med forløbet af hele ombygningsprojektet. Dog var der nogle udfordringer undervejs. For eksempel var der problemer med en vandledning og en elmåler, som lige fra starten forsinkede byggeriet.De har også været ude for pludselig at blive ringet op i Danmark med beskeden, at taget var fuldt af termitter. Det tog de dog helt stille og roligt, for de havde jo en termit-rapport – og en forsikring.Men nej. Det viste sig, at rapporten i mellemtiden var blevet forældet, den var over tre måneder gammel og dermed ikke gældende. Så det betød både ekstra omkostninger og forsinkelser, idet taget skulle udskiftes. Men også det tog danskerne relativt afslappet.»Vi havde sagt til hinanden, inden vi købte huset, at det helt sikkert ville komme til at blive dobbelt så dyrt, som vi umiddelbart havde regnet med, og at der også ville opstå uforudsete ting undervejs. Men når det nu var vores drømmeprojekt, havde vi besluttet ikke at lade ærgrelser, som var til at forudse, ødelægge vores oplevelse,« forklarer Thomas og tilføjer:»Mit råd til andre er derfor, at de skal være indstillet på, at budgettet bliver overskredet og lade være med at sætte en stram tidsramme. Vi har hørt om flere, der har bygget om i Frankrig og sagt, at de aldrig ville gøre det igen, men det vil vi godt. For os har det været et sjovt og spændende projekt.«Marianne Heegaards baggrund som professionel indretter har naturligvis også været en fordel i byggeprocessen. Hun har sørget for at styre efter det overordnede mål om at indrette boligen med respekt for det gamle, men alligevel som en moderne familiebolig.Enkelhed, funktionalitet og klassisk stil med et skandinavisk twist har været nøgleordene, og det afspejler sig tydeligt i hjemmet. Samtidig var det også vigtigt, at det skulle være et hjem, som nemt kunne åbnes og lukkes ned igen. Derfor fungerer de store flader med franske klinker og den enkle indretning godt. Marianne Heegaard mangler dog stadig nogle møbler, før huset efter hendes opfattelse er fuldendt, men det haster ikke.Familien har nemlig travlt med at leve og nyde det franske liv og naturen i området. De går mange ture i bjergene, Marianne Heegaard nyder sine hyppige løbeture, om sommeren lejer familien ofte en kano eller kajak og tager på sjove udflugter ad de tre forskellige floder i området.Indimellem kører de alle fire til stranden, som ligger 60 kilometer fra huset, eller de tager en lidt længere tur til enten Barcelona, Montpellier eller Beziers. Eller de besøger små hyggelige landsbyer og vingårde eller deltager i lokale festivaler.Der er også gode muligheder for at spille boule og bordtennis lige i nærheden. Og så omgås de en del med deres naboer. Danskerne har kun rosende ord til overs for franskmændene, der har været meget positive over for de udenlandske tilflyttere. Naturligvis hjælper det også, at »Madame« er flydende på fransk, men parret har været meget bevidst om, hvordan de begår sig.»Franskmændene er et enormt stolt folkefærd, så det gælder om at være lidt ydmyg og vise respekt og interesse for den lokale kultur og mad,« siger Marianne Heegaard, der satser på mere fransk hverdag i fremtiden, når arbejdet hjemme i Danmark en dag bliver lagt på hylden.Lige siden hun og Thomas mødte hinanden, har de været fælles om deres kærlighed til Frankrig og det franske, og de har drømt om at få eget hus i landet. En drøm, de utvivlsomt deler med mange andre – det er bare langtfra alle, der som dem formår at realisere den.’.PS 2.Her holder Thomas foredrag, for noen danske ‘blåruss’ (på den tida han fortsatt var direktør i Disney):
https://www.berlingske.dk/business/orgasme-for-foedderne-blev-vinder (bak betalingsmur)PS 3.Her kan man se Thomas og hans kone Marianne Dall Heegaard nede i Frankrike (man kan ihvertfall utelukke, at det er i Danmark, ettersom at man kan se fjell i bakgrunnen):
https://www.facebook.com/photo/?fbid=3590374445772&set=ecnf.1465687863PS 4.
Jeg lurer på om dette kan være konens Dall-slekt (eller om hu er fra en annen slekt, med samme navn):
Enda mer fra Facebook
PS.Her er mer om dette:
PS 2.Enda mer om dette:
PS 3.Han som mista Visa-kortet sitt i København, er visst psykologi-student (så litt rart å chatte med han, om det som skjedde i 2015 (da alle mine slektninger ble som Judas, da jeg rømte fra Norge, i forbindelse med at min stesøster ‘Massa’ Christell (som er fra en vest-norsk/dansk ‘Madagaskar-slekt’, som brukte min far og lillesøster som noen slags negerslaver (må man vel nesten si) i mangel av ‘ordentlige’ negre, på Bergeråsen, på 80-tallet) ville lobotomere meg, på et sykehus hvor hu da jobba (i Drammen) kunne det nesten virke som)):
