PS.
Her er mer om dette:
Stikkord: Karen Ribsskog
-
Og enda enda mer om min mors tremenning Baard Ribsskog Schøyen. (Fra Morgenbladet 27. desember 1958)
Min mors danske fetter Thomas Heegaard (som tidligere var direktør i Disney) har visst kjøpt seg en vingård i Frankrike
https://www.berlingske.dk/bolig/danskerne-paa-vingaarden (bak betalingsmur)PS.Her er mer om dette:
‘Søndag d. 16. august 2009, kl. 03.00Marianne SommerNår Thomas Heegaard opholder sig i sit andet hjem i Frankrig, har han for vane hver morgen i sin bil at trille ad de snoede bjergveje ned til den lokale café.Her sætter han sig til rette og blader i den sydfranske lokalavis, Le Midi Libre, mens bartenderen rutinemæssigt serverer hans »café«.Sidste sommer, da der var festival i byen, sad han sammeb med sin kone, Marianne, og deres to børn, Julie og Mathias, til langbords med hele landsbyen, og her bød borgmesteren dem velkommen til byen.Når det danske par ikke blander sig med lokalbefolkningen, nyder de enten udsigten fra deres hus, som byder på vinmarker og små landsbyhuse, der ligger som perler rundt i det bakkede landskab, eller de er ude i naturen for at udforske området.Det er 100 procent fransk idyl. Og det var lige nøjagtigt sådan et liv, de drømte om, da de i sin tid begyndte at kigge efter bolig i Frankrig.»Vi har i flere år drømt om at finde et hus i Sydfrankrig, som vi kunne sætte i stand, men det var svært at finde et. På en fransk boligmesse i Danmark mødte vi imidlertid en fransk pige, der har specialiseret sig i at finde huse til folk. Og der gik kun 14 dage, fra vi fortalte hende, hvad vi søgte, til hun kontaktede os og fortalte, at der snart kom et hus til salg, som hun mente, vi ville kunne lide,« fortæller Marianne Heegaard.Huset var en gammel, forfalden vingård, som havde tilhørt samme familie gennem generationer. De omkring 260 kvadratmeter lå på en skråning omgivet af 552 vinstokke i den sydøstlige del af Frankrig.Parret kendte allerede området, da de gennem flere år havde lejet et istandsat byhus i nærheden. De blev begejstret ved tanken om at skulle bo i det smukke og varierede landskab og drog derfor straks af sted for at se på ejendommen.Da de ankom til vingården, stod solen højt på en blå himmel og termometeret på 25 grader. Parret havde på det tidspunkt ledt efter en fransk bolig i seks år, men ved synet af denne idyl kunne de begge mærke, at det nu var tid til at indstille boligjagten.»Til trods for, at ejendommen var i meget dårlig stand, og der hverken var vand eller elektricitet, kunne vi med det samme se de mange muligheder for at omdanne det til et moderne familiehus. Men vi var enige om, at det skulle ske med respekt for gårdens oprindelige atmosfære,« siger Marianne Heegaard.Inden parret satte deres underskrift på den franske slutseddel, fik de dog undersøgt, hvad det ville koste dem at sætte huset i stand, og om det var lovligt at bygge en tagterrasse og anlægge en swimmingpool. Især det sidste var afgørende for familien med børnene på ti og tretten år.For at få afklaret disse spørgsmål fandt de via ejendomsformidleren frem til en lokal arkitekt, som havde positive meldinger til parret med hensyn til tilladelserne. Og rent økonomisk lå det også inden for rammerne af, hvad de ville ofre på at forvandle ruinen til en brugbar bolig. Den franske arkitekt blev derfor hyret til at styre hele ombygningen.»Vi vil gerne integrere os med lokalbefolkningen, og derfor foretrak vi at hyre franskmænd til projektet frem for udlændinge,« siger Marianne Heegaard, der tidligere har boet i Frankrig og i modsætning til sin mand og børn taler sproget flydende.»At hyre lokale håndværkere, der arbejder sammen med en lokal arkitekt, mente vi var en fordel. Sandsynligheden for, at entreprenøren leverer et godt stykke arbejde er større, når der er mulighed for fremtidigt samarbejde med arkitekten. Og opstår der senere problemer, er det også nemmere at få dem løst, når håndværkerne befinder sig i nærheden.For eksempel har vi lige konstateret, at komfuret ikke virker. Da vi ringede til den lokale elektriker, lovede han allerede at rykke ud samme eftermiddag,« siger Thomas Heegaard, der indtil videre kun har lært sig franske gloser til husbehov og derfor endnu mest nøjes med at kigge billeder i de lokale aviser.Det danske par er i dag tilfreds med forløbet af hele ombygningsprojektet. Dog var der nogle udfordringer undervejs. For eksempel var der problemer med en vandledning og en elmåler, som lige fra starten forsinkede byggeriet.De har også været ude for pludselig at blive ringet op i Danmark med beskeden, at taget var fuldt af termitter. Det tog de dog helt stille og roligt, for de havde jo en termit-rapport – og en forsikring.Men nej. Det viste sig, at rapporten i mellemtiden var blevet forældet, den var over tre måneder gammel og dermed ikke gældende. Så det betød både ekstra omkostninger og forsinkelser, idet taget skulle udskiftes. Men også det tog danskerne relativt afslappet.»Vi havde sagt til hinanden, inden vi købte huset, at det helt sikkert ville komme til at blive dobbelt så dyrt, som vi umiddelbart havde regnet med, og at der også ville opstå uforudsete ting undervejs. Men når det nu var vores drømmeprojekt, havde vi besluttet ikke at lade ærgrelser, som var til at forudse, ødelægge vores oplevelse,« forklarer Thomas og tilføjer:»Mit råd til andre er derfor, at de skal være indstillet på, at budgettet bliver overskredet og lade være med at sætte en stram tidsramme. Vi har hørt om flere, der har bygget om i Frankrig og sagt, at de aldrig ville gøre det igen, men det vil vi godt. For os har det været et sjovt og spændende projekt.«Marianne Heegaards baggrund som professionel indretter har naturligvis også været en fordel i byggeprocessen. Hun har sørget for at styre efter det overordnede mål om at indrette boligen med respekt for det gamle, men alligevel som en moderne familiebolig.Enkelhed, funktionalitet og klassisk stil med et skandinavisk twist har været nøgleordene, og det afspejler sig tydeligt i hjemmet. Samtidig var det også vigtigt, at det skulle være et hjem, som nemt kunne åbnes og lukkes ned igen. Derfor fungerer de store flader med franske klinker og den enkle indretning godt. Marianne Heegaard mangler dog stadig nogle møbler, før huset efter hendes opfattelse er fuldendt, men det haster ikke.Familien har nemlig travlt med at leve og nyde det franske liv og naturen i området. De går mange ture i bjergene, Marianne Heegaard nyder sine hyppige løbeture, om sommeren lejer familien ofte en kano eller kajak og tager på sjove udflugter ad de tre forskellige floder i området.Indimellem kører de alle fire til stranden, som ligger 60 kilometer fra huset, eller de tager en lidt længere tur til enten Barcelona, Montpellier eller Beziers. Eller de besøger små hyggelige landsbyer og vingårde eller deltager i lokale festivaler.Der er også gode muligheder for at spille boule og bordtennis lige i nærheden. Og så omgås de en del med deres naboer. Danskerne har kun rosende ord til overs for franskmændene, der har været meget positive over for de udenlandske tilflyttere. Naturligvis hjælper det også, at »Madame« er flydende på fransk, men parret har været meget bevidst om, hvordan de begår sig.»Franskmændene er et enormt stolt folkefærd, så det gælder om at være lidt ydmyg og vise respekt og interesse for den lokale kultur og mad,« siger Marianne Heegaard, der satser på mere fransk hverdag i fremtiden, når arbejdet hjemme i Danmark en dag bliver lagt på hylden.Lige siden hun og Thomas mødte hinanden, har de været fælles om deres kærlighed til Frankrig og det franske, og de har drømt om at få eget hus i landet. En drøm, de utvivlsomt deler med mange andre – det er bare langtfra alle, der som dem formår at realisere den.’.PS 2.Her holder Thomas foredrag, for noen danske ‘blåruss’ (på den tida han fortsatt var direktør i Disney):
https://www.berlingske.dk/business/orgasme-for-foedderne-blev-vinder (bak betalingsmur)PS 3.Her kan man se Thomas og hans kone Marianne Dall Heegaard nede i Frankrike (man kan ihvertfall utelukke, at det er i Danmark, ettersom at man kan se fjell i bakgrunnen):
https://www.facebook.com/photo/?fbid=3590374445772&set=ecnf.1465687863PS 4.
Jeg lurer på om dette kan være konens Dall-slekt (eller om hu er fra en annen slekt, med samme navn):
Min avdøde mors danske fetter Steffen Heegaard, er visst en slags fadder, for en blomsterbukett-virksomhet
PS.Steffens tidligere arbeidsgiver (TopDanmark) har mer eller mindre blitt kjøpt opp av finske Sampo:
PS 2.Her forklarer Steffen, at det ei Stine Bosse (fra Tryg) sier, bare er noe tull:
Mer fra Facebook
Her forteller de historien til min mors tremenning Turid Dørumsgaard Varsi (som var den første kvinnen fra Telemark på Stortinget)
PS.Min mors tremenning forteller i intervjuet.
At hu ønsket seg lengst bort fra sin mor (som kunne være dominerende) når hu var ferdig utdannet.
Så derfor havna hu i Finnmark, hvor hu ble gift med en same (Peder Andreas Varsi) da.
(For å si det sånn).Så sånn var det.
Bare noe jeg tenkte på.
Mvh.
Erik Ribsskog
PS 2.Min mor og Turid Dørumsgaard Varsi hadde samme oldeforeldre.
Nemlig Arnt Olsen Dørumsgaard og Karen f. Fladeby.
(For å si det sånn).
Så sånn var det.
Bare noe jeg tenkte på.
Men men.
PS 3.Han samen (Peder Andreas Varsi) som min mors tremenning var gift med, har visst vært redaktør av avisen Sagat:
https://no.wikipedia.org/wiki/S%C3%A1gatPS 4.
Da jeg bodde hos min mor (og stefar Arne Thomassen) i Mellomhagen (på Østre Halsen).
(Noe jeg gjorde fra 1976 til 1978).
Så lurer jeg på om det var sånn, at det kom noen på døra vår, med noen same-sko.
(Ihvertfall så hadde min lillesøster Pia og jeg sånne same-sko (skaller).
Mener jeg å huske).
Og det kan kanskje ha vært sånn, at det var hu Turid Dørumsgaard Varsi (min mors tremenning) som kom med disse.
Hm.(Og det var også noen, på døra vår, med Ajungilak-klær/varer (det kan kanskje ha vært en dyne) mener jeg å huske.
Muligens fordi at min tipptippoldefar Carl Peter Holbøll var inspektør for Grønland.
Noe sånt).
Så sånn var det.
Bare noe jeg tenkte på.
Men men.
PS 5.Så på grunn av at min mors tremenning ville jobbe (eller ha praksis-plass) i Finnmark.
Så har jeg en firemenning (Steinar Dørumsgaard Varsi) som er halvt same.
(For å si det sånn).
Så sånn er det.
Bare noe jeg tenkte på.
Men men.
Etter å ha blogget en del om min historie, i mange år. Så har jeg nå skrevet opp min lillesøster Pia sine negative egenskaper. Folk synes kanskje at det morsomt, at det går an å ha så mange negative egenskaper (har jeg tenkt)
Pia er temperamentsfull, hatsk, sint, uforskammet, slem, utnyttende, slesk, tøsete, frekk, freidig, mager, vag, selvtilfreds, dranker, hasjis, gangster/kjeltring/små-kriminell-aktig, løssluppen, indiskret, sladrete, røyker sigaretter, tispete, kokett, jålete/snobbete, uredelig, nedlatende, destruktiv, frikete, stygge tenner (har blitt tullet med av en tannlege, som har satt en fortann på feil plass), stygt hår (krusete og ‘kommune-farget’), simpel, olm, ond, ekkel, snyltende, passiv, feig, misunnelig, uetterrettelig, mannevond, naiv, snytete, bedrager, tuskaktig, bruker seg, svikefull, uomgjengelig, dekadent, dåsete, slapp, brautende, løsaktig, promiskuøs, falsk, sjuskete, innbilsk, amper, arg, streng, kravstor, utakknemmelig, billig, upålitelig, horete, hard, bohem-aktig, flyfille, rødstrømpe, sleip, lat, forkjælet, guffen, hurpete, aggressiv, tiskete, baksnakker alle, manipulativ, utspekulert, hersete, spydig, nedlatende, fæl, ukoselig, morsk, nedrig, usømmelig, negativ, problem-opptatt, forstokket, rølpete, svartmalende, sjofel, oppmerksomhets-syk, egoistisk, drikker som en brygge-sjauer, selvhevdende, høylytt (bruker ute-stemmen både inne og ute), kjedelig, oppviglersk, rebelsk, mistenksom, anarkist/blitzer, formannende, hippie-aktig, innesluttet, lukket, innadvent, manisk, ‘samisk’/sjamansk, overdramatiserende, tøysete, ynkelig, skrullete, ordinær, ‘autistisk’, sær, gnomete, drømmende/åndsfraværende, fjollete, umoden, sengevætende, utfordrende, gikk alltid i bare trusa inne med ‘kameltå’/sprekk i trusa (på 70-tallet), sleivkjefta, usømmelig, uorganisert, ekstravagant, eksentrisk, smålig, ukjærlig, motsatt av hyggelig, humørsyk, tater-aktig, sur, gretten, åndssvak, dårete, toskete, snokete, trollkjærring-aktig, rar, merkelig, gutte-aktig, sier at hun bare spiser pølser/svinekjøtt på ferie (skap-muslim?), oppsnasen, respektløs, latterlig, PK, woke, besynderlig, trangsynt, dum, engstelig, vanskelig, grublende, døll, bleik, forvirret, luguber, gate/bakgårds/portroms-jente, rampete, dominerende, ‘svin-aktig’/’bunnfisk-aktig’/’sigøyner-aktig’ (hu søker seg mot de/det ‘nederste/ekleste’ i samfunnet), skjør, dyster/’brummende’, brysk, ufordragelig.
(Noe sånt).Og hu har også ‘rundbrenner-rykte-ønske’.
(Som jeg har blogget om tidligere).
Så sånn er det.
Bare noe jeg tenkte på.
Med hilsen
Erik Ribsskog
PS.Her er mer om dette:
Når en person (som min lillesøster Pia) har så mange negative egenskaper.Så kan man kanskje lure på, om det kan være noe, for Guinness rekordbok.
(For å si det sånn).
Så sånn er muligens det.
Bare noe jeg tenkte på.
Men men.
PS 3.
Det var også sånn, at Pia sugde på tommelen (mens hu sa: ‘Goy, goy, goy, goy’, av en eller annen grunn).
Fram til hu ble konfirmert.
(Eller noe i den duren).
Det var muligens på grunn av dette (at Pia sugde på tommelen i timen, mens hu sa: ‘Goy, goy, goy, goy’), at Pia måtte vente et år lenger, enn de andre som var født i 1971, med å begynne på skolen.
(Pia og min mor, måtte stå på utstilling liksom, i skolegården (på Torstrand skole, i Larvik) husker jeg.
I forbindelse med at Pia ble beordret til, å ha vente et ekstra år, med å begynne på skolen.
Noe min klassekamerat Atle Farmen tipset meg om (husker jeg).
Selv om han vel ikke visste at Pia (som han mente at måtte være dum) var min søster.
Siden at dette var den første skoledagen, i andre klasse.
Og jeg gikk første klasse på Østre Halsen skole.For å si det sånn).
Så sånn var det.
Bare noe jeg tenkte på.
Men men.
Mer fra Facebook
PS.Her er mer om dette:
PS 2.Hu ‘Pia nummer to’ er visst sammen med han som har Norges lengste navn:
PS 3.Her er mer om dette:
