Anker Heegaard
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anker Heegaard (1815-1893)
Steffen Peder Anker Heegaard [1](29. juli 1815 i København – 19. december 1893) var en dansk fabrikant, jernstøber, etatsråd og legatstifter.
Han var søn af isenkræmmer Mathias Anker Heegaard (1776-1837). Moderen var Henrikke Baggine født Hornemann. Den 14. september 1844 ægtede han Louise Christine Feilberg (født den 11. december 1821), datter af justitsråd, kontorchef i Nationalbanken Henning Frederik Feilberg (økonom) og Louise Christine født Brummer.
Ved faderens død i 1837 overtog Anker Heegaard sammen med sin ældre bror, Christian August Heegaard, isenkræmmerforretningen samt det jernstøberi, som faderen i 1828 havde etableret på demarkationslinjen uden for Københavns søer, hvor Blågårds Plads ligger i dag. Brødrene udvidede virksomheden til også at omfatte messingdekorationer til ovne og andre produkter.
Anker Heegaard købte i 1847 broderens part og fabrikken skiftede navn fra M.A. Heegaard Sønner til Anker Heegaard jernstøberi.
1857 købte Anker Heegaard Statens Støberier og Maskinfabrikker i Frederiksværk og blev dermed en af landets største industriherrer. Samme år overtog han et lerbrænderi i Blågårdsgade, der væsentligt tilvirkede saltglaserede rør. I Frederiksværk viste hans driftighed sig ved, at han fik installeret en dampmaskine som supplement til den ustabile vandkraft. Endvidere tog Heegaard initiativ til anlægge en havn i Frederiksværk. Den stod klar til indvielse i 1866 og indtjente sig ved udskibning af virksomhedens produkter til hovedkontoret og lagerbygningen i Havnegade i København.
På Den nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872 kunne Heegaard optræde som stor udstiller. Han udstillede dampmaskiner, industri- og landbrugsmaskiner samt en betydelig række støbte husholdningsgenstande, blandt andet emaljerede gryder. Støberiet var leverandør til bl.a. støbejernsgitteret, som endnu i dag omgiver Ørstedsparken i København. Fabrikken leverede også jernrammer til Hornung & Møllers pianoer og flygler.
Heegaard var bestyrelsesmedlem i Frihandelsforeningen og var i en årrække formand for Industriforeningen.
Heegaards sociale og poltiske engagement fik et samlet udtryk, da han 1866-1885 var medlem bestyrelsen i Arbejderforeningen af 1860. Her deltog han i bestræbelserne for at skaffe foreningen en egen bygning, hvad der lykkedes i 1875.
1868-1885 var han medlem af Københavns Borgerrepræsentation.
1881 var han en af stifterne af Dansk Sparemærkekasse.
1883 blev Heegaard udnævnt til etatsråd.
I 1884 overdrog han hele sit firma, fabrikkerne på Blågård og Frederiksværk, til sønnerne, L.C. Heegaard (født 1845) og svigersønnen H.F.C.M Stephensen (født 1855).
Hans sociale engagement kom også til udtryk gennem en række legater, der blev stiftet på grundlag af en del af hans formue.
[redigér]Virke i Industriforeningen
Heegaard begyndte sin karriere som offentlig person ved at være medindbyder til og bestyrelsesmedlem i den af 1862 stiftede Frihandelsforening. Her var hans kun aktiv i kort tid, ja han stillede sig senere nærmest imod denne forenings program.
Af større betydning var hans kraftige optræden 1865 da det blev foreslået at afholde en dansk industriudstilling 1866 i København som modtræk til en nordisk udstilling, der var berammet i Stockholm til samme periode. Hans modargumenter vandt gehør i Industriforeningen ved samme generalforsamling, som valgte ham, med et par andre af sagens talsmænd, til medlemmer af foreningens repræsentantskab.
Stockholms-udstillingen sejrede, men netop derfor blev det nu Industriforeningens sag at gennemføre en nordisk udstilling i København. Det blev gennemført i 1872, hvor Heegaard var blevet foreningens formand året før.
Under hans formandsskab tog foreningen initiativ til Det tekniske Selskabs Skole, som startede sin virksomhed 1876.
Hermed betragtede Heegaard sin virksomhed i Industriforeningen for afsluttet, og han fratrådte som formand samme år for at lade andre løse opgaven, at flytte Industriforeningens fra Holmens Kanal til udstillingsbygningen på Vesterbrogade, hvor det siden blev totalt ombygget til Industriens Hus.
Anker Heegaards Gade i København er opkaldt efter ham.
