Report of crime/Fwd: Hvor meget neandertaler er du?
Erik Ribsskog Sat, Jan 21, 2012 at 1:01 PM
To: gbrlo
Cc: “emb.london”
Bcc: “gudmundur.einarsson@efta.int”
Reply | Reply to all | Forward | Print | Delete | Show original
Hi,

someone are sending a lot of forged spoofing e-mails in my name.

(I also get a lot of harrassing e-mails).

I wanted to report the forwarded e-mail as crime.

Regards,

Erik Ribsskog

PS.

I also want to report, that yesterday, when I was checking in at a
hostell, in Liverpool, then four police-officers suddently appeared,
and dragged me to a mental hospial ward at Liverpool Royal Hospital,
and I was threatened to be kept there for 72 hours, due to some
code/law nr. 136.

This was because someone in Norway had called the British Police and
said that I was insane and that they had been reading on my blog.

I’m a refugee from Norway, and some people there might not like my blog.

Like I told the doctors at the hospital, some people in Oslo are both
sophisticated and phoney, when they wondered why the complaint on my
was from Norway.

My blog is in Norwegian since that my native language, and I write
about my past in Norway, and what happened at work and else, and
regarding red tape that prevents me from getting my rights there.

I think incidents like this, would have been avioded if I had the
status of refugee.

Then British Police and Doctors would perhaps think twice about the
conserened, or ‘conserned’, phone-calls/e-mails from Norway.

This isn’t the first time something like this happens.

About a year ago four policemen with stun-guns and all wanted in to my
flat, here in Liverpool, to take away an axe from me, which I’d bought
on Wilkinson.

I was just trying to explain about the Castle-doctrine, which I’ve
read about on the papers here in the UK.

And someone have been taking what I wrote out of context and blown it
up, like I explained to the Doctors yesterday, when they said I had
threatend to kill a landlord.

That was taken very out of context and blown up, it wasn’t like that
at all, but now this has stuck, in the UK, since people here
misunderstand my blog which is written in Norwegian.

Just as an update.

Yours sincerely,

Erik Ribsskog

PS 2.

I’m also sending a copy of this e-mail to the Norwegian Embassy in
London and to EFTA, since I’m a Norwegian citizen and also a
EEA-citizen.

———- Forwarded message ———-
From: Christell
Date: Fri, 20 Jan 2012 23:47:49 +0100
Subject: Hvor meget neandertaler er du?
To: eribsskog@gmail.com

Du modtager denne mail, fordi !user har valgt at dele en af vores
artikler med dig. Personlig besked fra !user: :

Hvor meget neandertaler er du?

[image: Videnskab.dk]
________________________________
Hvor meget neandertaler er du?
Af: Kristian Sjøgren, Journalist, miljø- & molekylærbiolog
18. januar 2012 kl. 09:32
Vil du gerne vide, hvor stor en del af dig der kommer fra dine
forfædres seksuelle eventyr med neandertalerne? Genetisk laboratorium
tilbyder at finde ud af det for dig.

Vores forfædre cro-magnonerne havde sex med vores fjerne slægtninge
neandertalerne. Det blev slået fast én gang for alle sidste år, da
forskere fandt ud af, at alle med europæisk eller asiatisk afstamning
har én til fire procent af sine gener fra neandertalerne.

Det betød ikke kun, at vores forfædre havde sex med neandertalerne,
men at der rent faktisk også kom børn ud af det. Selvom Neandertalerne
uddøde for cirka 30.000 år siden, lever deres gener altså videre i os.

En af forskerne bag den opsigtsvækkende opdagelse fra 2010,
bioinformatikeren Eric Durand, har nu udviklet en metode i samarbejde
med firmaet 23andme, der gør det muligt at finde ud af, hvor stor en
del af dit DNA der stammer fra neandertalerne ved hjælp af en simpel
spytprøve.

Genomet er forskelligt fra art til art

Selvom vi i dag er i stand til at analysere og sammenligne hele
genomer fra mennesker, er det straks sværere at sammenligne os med
neandertalere, da vi ikke har et helt neandertaler-genom til rådighed.

Derfor var forskerne bag den nye mulighed nødt til at gå omveje for at
lave en testmetode, der kunne svare på, hvor meget neandertaler, der
er i os hver især.

Hertil brugte de en teknik, der hedder PCA (principel component
analysis), som i dette tilfælde og forsimplet tager de mange millioner
variationer, der er i et genom mellem individer af samme art (også
kaldet SNP for Single Nucleotide Polymorphism), og reducerer dem til
få parametre, som så kan sammenlignes.

Sagt på en anden måde, så har mennesker en mønster for variationerne i
genomet, som er forskelligt fra andre menneskelignende arter. Dermed
kan man se, at der er en forskel, selvom genomerne i det store hele er
ens.

Neandertaler-udregning er ren matematik

Variationer som vi har tilfælles med neandertalerne, kommer dermed fra
vores erotiske eventyr med de fjerne slægtninge og er nedarvet gennem
generationer. De variationer skal så bare samles sammen til et enkelt
udtryk for den samlede variation.

Det lyder kompliceret, men det er det ikke.

»Matematikken i PCA er ikke så svær, og det er et meget kraftfuldt
værktøj til at oversætte en stor mængde parametre ned til nogle få
betydende. Et forsimplet billede er, at det svarer til koordinaterne
på en globus, som man afbilleder fra tre dimensioner ned på et kort i
to dimensioner.«

»I tilfældet med genomet reducerer man millioner af variationer til
koordinater, som man afbilleder i to-tre punkter, der kan
sammenlignes,« forklarer Thomas Mailund, lektor i bioinformatik ved
Aarhus Universitet, der selv har forsket i vores forfædres genetiske
kode.

Resultatet kan afbilledes i et simpelt koordiantsystem

De få koordinater danner rammen for, at forskerne kan sammenligne dit
genom med chimpansens, neandertalerens og en anden af vores slægtninge
kaldet denisova.
I forskernes koordinatsystem er udtrykket for variationsforskelle
mellem os og chimpanserne afbilledet langs x-aksen, således at jo
længere væk fra nul du kigger, des mere fjerner du dig fra aben og jo
tættere kommer du mennesket.

På samme måde udtrykker y-aksen, hvor tæt på enten denisova eller
neandertalerne en specifik variation i genomet er.

Ved hjælp af en simpel spytprøve, kan forskerne derfor udføre en
præcis analyse af dit genom og lave alle variationerne dér om til et
enkelt punkt i koordinatsystemet. Jo tættere det punkt ligger på
neandertalerne, des mere neandertaler DNA er der i dig. Afstanden fra
dit punkt til de andre punkter kan herefter omregnes til et procenttal
mellem en og fire.

For at sikre sig at resultatet ikke var forårsaget af andre
variationer end dem fra vores fjerne slægtninge, brugte forskerne DNA
fra afrikanere til sammenligning. Afrikanere har ikke haft sex med
neandertalere eller denisova, og derfor burde deres punkter også ligge
midt imellem punkterne for denisova, neandertaleren og chimpansen. Det
gjorde de, hvilket bekræftede metodens egnethed.

Mere neandertaler-agtige per definition

Er folk så mere ’neandertaler-agtige’, når de har mere
neandertaler-DNA? er vel det nærliggende spørgsmål.

»Det er de jo per definition,« griner Thomas Mailund og fortsætter:

»Men der er ingen grund til at tro, at du vil kunne se det på dem. Så
meget forskel er der ikke i, hvor meget af neandertalernes DNA vi har.
Den store forskel på neandertalere og os er opsamlet siden, vores
arter gik hver sin vej. Det er stadig den, der dominerer, i forhold
til den smule gener vi siden har udvekslet,« siger han.

Mønstre kan fortælle os om menneskets udvikling

Men selvom det virker utroligt, at vi kan finde ud af, hvor meget af
vores uddøde slægtninge, der lever videre i os, har det ingen
umiddelbar videnskabelig værdi.

»Jeg synes det er en sjov ting, men ikke meget mere. Det er ikke
noget, der kan bruges til andet end sjov, men selvfølgelig er det
fantastisk, at vi overhovedet har muligheden for at gå ind og besvare
den slags spørgsmål,« kommenterer Thomas Mailund.

Hvis det til gengæld viser sig, at der er mønstre i placeringen af
neandertalernes DNA i mange menneskers genomer, kan det sige noget
vores egen tilpasning evolutionært set.

Neandertalere kan have fået os til at klare kulden

»Hvis nogle neandertalergener findes oftere end forventet, må der have
været selekteret for dem. Man kan eksempelvis forestille sig, at
neandertalere har haft kuldetilpasningsgener, da de har boet i Europas
kulde i flere tusinde år, inden mennesket kom.«

»Hvis vores forfædre fik børn med neandertalerne, vil de gener blive
nedarvet og udgøre en fordel for os. Derfor kan gener som eksempelvis
kuldetilpasningsgener fra neandertalerne være stærkt repræsenteret i
vores eget genom. Det er blandt andet den slags gener, vi kigger
efter,« fortæller Thomas Mailund.

Gener, der er kraftigt repræsenteret i befolkningen, og som er opstået
for nyligt i evolutionær tid, kan fortælle os meget om, hvordan
mennesket har udviklet sig og været i stand til at sprede sig over
hele kloden.

Selvom Thomas Mailund synes, at det er fantastisk, at vi nu har
muligheden for finde ud af, hvor meget neandertaler DNA vi indeholder,
har han dog ingen planer om at få udført testen selv.

________________________________
URL: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/hvor-meget-neandertaler-er-du
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk